90 / 208
81
D ig, h v ilk e t jeg d og a ld rig h ar tæ n k t p a a 1). D o g k an jeg ik k e
fo rtæ n k e D ig i, at Du i F ø lg e m it B rev k u n d e væ re b ek ym ret
for m ig; je g h a r i d et sid ste h a lv e Aar sn arere sat til end lagt
n og et op, s k ø n t jeg h a r a ld e les in g e n b ek o ste n d e F o rn ø jelser
gjort m ig selv , m e n d o g k a n D u fo rla d e D ig paa, at jeg aldrig
har b lo ttet m ig sa a le d e s, at jeg ik k e sk u ld e k u n n e gøre m ig en
saad an R e jse (som til W ie n ) ; th i n aa r d ette sk u ld e væ re T il
fæ ldet, b e h ø v e d e jeg ik k u n s en ten at fo rla d e A k ad em iet eller
taget a n d et A rb ejd e. D o g h a r m a n u n d er a lle Om stæ nd igh ed er
gjort m ig U r et2), og d erfo r er jeg n u lig e sa a b estem t i ik k e at
blive, sk ø n t m a n ved fo r d e la g tig e T ilb u d h ar gjort sig Um a ge
derfor. A k a d em ie t h a r jeg fo r en T id sid en forlad t, ford i m an
der atter g a v m ig en sa a slet P la d s, at jeg in tet k u n d e b estille.
. . . . I W ie n v il jeg n æ p p e fin d e H am b u rg er T id en d er og altsaa
læ se n o g et fra D a nm a r k ; th i selv h er i B erlin er T id en d er finder
m an a ld rig u d e n sa tir isk e E fter retn in g er d erfra, som f. E. læ ste
jeg i V in ter, at d en b e r øm te A r ch itek t S ch lis var b lev en k o n g e
lig p r iv ilig er et A b tr ittm a c h e r i K jøb en h a vn . L ig eled es S ch effers
A ffærer m ed Ø rsted i en la tte r lig T on e, sam t at h an i N o rge
v ild e u d g iv e et S k am s k r ift m o d Ø .3)
J eg v il n u slu tte
for i D a g m ed sæ rlig e H ilse n e r til a lle næ rvæ ren d e og fravæ^
rend e V en n er. D et g læ d er m ig m eg et, at F a ste r er sa a rask,
at h u n en d n u k a n g ø r e sa a d a n n e R ejser [til K jø b e n h a v n m ed
h a n s S ø ster L is e ] . L ise rejser sa a gern e, at jeg h aab er, h u n en
gan g b esø g er m ig . M in e in d e rlig kæ re F a lste rb o e re m a a vist
tro, at je g g a n sk e h a r g lem t d em ; m en sjæ ld en h ar jeg noget
at sk riv e til e n k e lte P e r so n e r om , og i d et h e le h ar jeg intet
h a ft at sk r iv e
0111
o g h a a b er da, at m in e F o ræ ld re og and re
ik k e tv iv le r om , at d e d a g lig svæ ver m ig i T an k er for.
L ev a lle ly k k e lig , d et øn sk er
D eres ste d se elsk en d e
Jø rg en D a lh off.«
*) Han har vel altsaa ment, at disse Penge havde Knud tilgode for
mangen Tjeneste, han havde ydet ham.
2) Ved ikke at lønne ham efter hans Arbejdes virkelige Værdi.
3) De berlinske Blade er næppe bleven forbedrede i de følgende 90
Aar.
Man kan træffe idel Taabeligheder fra Danmark.
Dalhoff.
6