96 / 208
87
Jeg slu tter med det inderlige Ønske, a t Sundhed og glade Dage
maa ledsage Dem alle, til vi a tte r m ed Glæde ses.
Deres stedse elskende Søn
Jø rgen Dalhoff.«
Som natu rlig t er, ønskede Jørgens F ader at læ re sin til
kommende Svigerdatter a t kende, og h u n ku nd e have godt af
en lignende Læ retid i P ræ stegaarden , som tidligere var k om
met han s første Svigerdatter, nu P ræ stekone i Bred ved Odense,
tilgode. W ilhelm ine havde ikke strak s k u nn e t komm e, da hu n
først skulde løse sit F o rho ld til M odehandlerinden, hos hvem
hun syede, m en nu er det i Orden, og hu n faa r følgende Brev
fra P ræ sten:
»Inderlig kære, skøn t ubekendte Pige!
Ja, som en elsket Søns Forlovede er De m ig allerede in d e r
lig kær, og T illiden til m in Søns fornuftige Valg forvisser mig
om, at De vil blive det endnu mere, n a a r jeg personligen læ rer
at kende Dem
Men tro mig, kæ re Pige! jeg va r ikke egen
kærlig nok til at ønske m ig denne Glæde, n a a r De derved skulde
gøre for stor Opofrelse; th i den T anke h a r ofte foruroliget
mig: Mon den kæ re Pige ogsaa vil kunn e finde sig tilfreds her
i vores stille — desværre nu alt for stille — E nsom h ed?? T ro r
De at kunn e dette, da være De m ig hjertelig st velkommen, og
hvad jeg — istedenfor Hovedstadens Adspredelse — helligen
kan love Dem her i m it Hus, er: ærlig, kæ rlig og venskabelig
Omgang
Dette er det første Brev, jeg efter henved 5 Ugers
smertefuld Sygdom skriver med en m at og skæ lvende H aand.
Saavel dets Fo rm som dets Langsomhed vil derfor let finde
Undskyldning hos den gode Pige, som jeg ret længes efter at
kunne trykke til m it Bryst og at kunn e sige: Elsk, om De kan,
den gamle Staadder, Deres tilkommende,
Dem inderlig elskende Svigerfader
P. Dalhoff.«
Ønslev d. 1. December 1825.
Aaret 1825 havde unægtelig b rag t meget skiftende T ider
for de kæ re Præstefolk.