95 / 208
86
(Særligt lukket.)
Kære gode Fader!
V istnok vil dette Brev især vække F o run d ring hos Dem;
ja gode F ader, ofte h a r jeg ønsket at kunn e meddele Dem dette,
og idet jeg beder Dem om Tilgivelse, at jeg saa længe h a r døl-
get det, m aa jeg ogsaa forsikre Dem, at jeg ikke h a r bu rd et
eller ku nn et sige det før.
At jeg i K jøbenhavn nø jagtigt h a r kend t m in W ilhelm ine,
behøver jeg vel ikke at sige, m en dog k an jeg forsikre, at jeg
aldrig h a r ta lt til hende om Kærlighed eller h a ft H aab om at
besidde hende, dels fordi m in Rejse forestod og dels fordi jeg
sjæ lden havde betydeligt H aab om m it eget F rem tid s Vel, og
den Tanke, at en elskende Pige skulde sørge for mig, hvis jeg
paa m in Rejse skulde forulykke, var m ig skrækkeligere end alt.
Med hvilke Følelser jeg tog Afsked med den Pige, jeg saa in d e r
lig elskede, lader sig ikke godt beskrive, da selv h u n in tet m aa tte
mæ rke. F lere Forsøg havde jeg gjort paa at tegne og modellere
hende, og eet af disse, som var det bedste, var jeg saa uheldig
at m iste p a a Søen.
Da W ilhelm ines Broder var m in fortrolige Ven, havde jeg
flere Brevvekslinger med ham , og da jeg engang i F o ra a re t
ytrede noget
0111
W., havde h an uden m it Vidende viist hende
det. At jeg ikke var for hende ligegyldig, var jeg temmelig sik
ker om, og jeg tog det nu ikke i Betænkning at skrive hende til
derom og modtog, efter at h u n havde aabenbaret hendes F o r
æ ldre det, et Brev, der ganske røbede m in W ilhelm ines Godhed,
Aabenhed og Religiøsitet, dog intet afgørende, og efter flere
Breve ejer jeg hendes og h u n m it Po rtræ t, tillige med vores
fulde Kærlighed, og da W . nu selv bad mig at aabenbare Dem
det, paa samme Tid som jeg til hende ønskede at m aatte det,
er intet m ig kæ rere end ganske at aabne m it H jerte for Dem.
Om endskønt jeg m aatte befrygte Deres U tilfredshed med m it
Foretagende i B etragtning paa m in næ rvæ rende Stilling, trøster
jeg m ig kuns ved, at De, hvis De virkelig skulde gøre B ekendt
skab med m in Pige, ikke alene vil elske hende som en stille
ejegod Pige, m en prise m ig lykkelig i hendes Besiddelse, da
De ikke oftere behøver a t være bekym ret for m in Tungsind.