100 / 208
91
fortjen er at have en god Kone, da han selv er god, og vor Lykke
blev aldrig fuldkomm en, hvis h an ikke var det. Alle de gode,
jeg kender, øn sker jeg altid noget godt. F ra Mines Foræ ldre
og Søstre skal jeg hilse og fra Din Søster; vi var for første
Gang sam let hos Mines Foræ ld re i Søndags, og da sagde jeg,
at jeg skrev til Dig. Sophie er nu den m un tre Pige, og det er
nu intet, som der h a r væ ret noget ivejen for hende, og jeg er
nu rolig og veltilfreds i den Henseende, at hun i alle Maader
behandlede sin Søster god og kærlig; jeg var Øjenvidne til deres
første S amm enkom st
«
Det var unægtelig en god Veninde, Mine Hanuschke havde
fundet i denne kæ re Sjæl, som ser det gode i alle Mennesker
og ønsker dem alle lykkelige — et Ønske, der nok kunde føre
til nogen Plandling. Men i det hele er det mærkeligt i denne
Kreds, hvo rdan de ikke blot tiltaler, men ogsaa om taler hver
andre kæ rligt. Der er næ sten aldrig Spor af Bagtalelse eller
blot en lille Smule Ondskabsfuldhed!
Det bedste i Jørgen D.s modtagne Sending var dog gemt
for sig selv i et lu kk e t Brev fra W.:
»Elskede Jørgen! Jeg takker Dig meget for Dine tvende
sidste Breve, og glad griber jeg nu Pennen for ogsaa at kunne
glæde Dig med et P a r Ord fra mig, thi jeg bedømmer stedse
'Dine Følelser efter m ine egne, og hvorfor skal jeg længere
dølge for Dig, at jeg elsker Dig, at m in Kærlighed til Dig er
sand og oprigtig, og jeg beder Dig stedse at have lige saa fast
Tillid til mig, som jeg h a r til Dig, og altid i Dine Breve at
være oprigtig og aabenhjertig, og betænke, at jeg ikke alene
skal dele Dine Glæder, men ogsaa Dine Sorger, og hvor kæ rt
er det ikke at have en oprigtig Ven eller Veninde, for hvem
man kan udøse sit sande H jertesprog
Jeg ha r erfaret,
at den 11. Novbr. er Din Fødselsdag, og da jeg ikke ju st lige
paa den Dag kan skrive Dig til, saa modtag her m in Lykønsk
ning, og ingen kan vist inderligere ønske Dig fremdeles Guds
Velsignelse end jeg, og i stille hjertelig Glæde skal jeg højtide
ligholde den Dag, som gav m in Jørgen Livet
«
V irkningen af dette Brev læser vi i hans næste Brev, skre
vet paa selve Fødselsdagen: