103 / 208
ikke at være aldeles tilfreds med mig selv. Hvis m in Broder
ikke sn a rt skriver, vil jeg næppe faa noget Svar fra Dig, før
Du rejser til Falster; m en n a a r Du h a r væ ret der en k o rt Tid,
beder jeg Dig ret inderlig at anm ode m in F ad er a t skrive mig
til; ogsaa m in H anne (min Stifmoder) vil Du bede sende mig
et P a r L injer. Hendes Skæbne i de sidste Aar1) h a r bedrøvet
m ig meget, th i vi elskede h inanden som Søskende, og vist vil
hu n yde Dig samm e Kærlighed.
D in Dig inderlig elskende
Jø rgen Dalhoff.«
Her i W ien skete det, som jo ku nd e ske flere Steder, at
en ung Pige, enten det var den he r om talte Veninde af Huset
eller m aaske han s Mesters Datter, fik T ank er til h am og blev
meget skuffet og bedrøvet, da h u n erfarede, a t h a n var tro
lovet m ed en Pige i D anm ark ; h an gik dengang endnu ikke
med Ring. N aar h a n om talte dette, var det for at paam inde
os unge om, at m an ikke k an være varsom nok i slige F o r
hold, og at m an kan gøre In d try k og volde Sorg, hvor m an
allerm indst tæ nk te derpaa. M enneskehjerter k an dobbelt b e
høve P aa sk riften : »Forsigtig! Skrøbelige Varer!«
F ra Begyndelsen af 1826 er der sam tidige Breve fra begge
de Forlovede. H an skriver:
(1. (?) Jan. 1826)
»Dyrebare W ilhelm ine!
At m ine Breve til Dig enten ikke ere forseglede eller som
dette tilfælles m ed et andet, m aa ikke fo rund re Dig, da jeg
for det første ikke veed, hvad H emm eligheder er, og tillige
m ine Breve, om endog et ha lv t Ark er deri, m aa (naar de først
er en Nat over dygtig spæ nd t i en Skruestik) passere for et
enkelt.
O, kæ reste Pige, skønt jeg daglig ønskede a t skrive Dig
til, veed jeg, n a a r jeg komm er dertil, næppe, hvad jeg skal
94
x) Der tænkes paa Tabet af den lille Regine og senere en kær Broder,
der havde været Gæst i Præstegaarden, men fik en Forkølelse paa Rejsen
derfra, af hvis Følger han døde.