102 / 208
93
Den 12te November.
At m in F ad e r h a r bedt Dig at tage til sig, og at Du straks
var villig dertil, er mig særdeles kæ rt og var ganske m it Ønske,
kuns beder jeg Dig at være særdeles forsigtig paa Din Rejse
ved Ny taarstiden, da Dn næppe veed, hvad det er at rejse om
Vinteren, isæ r over Vandet, og vær forsikret om, at jeg i T an
kerne stedse følger Dig især paa Din Rejse og ved Din An
kom st i Ønslev. Underligt nok var det, at jeg, ko rt før end
jeg modtog Dit Brev, saa ofte drøm te, at jeg var hjemme, og
stedse mødte Du m ig i m in F aders Stue uforventet. Vist nok
vil Du i Førstn ingen savne Dine Foræ ldre og Søskende, men
til E rstatn ing rnaa jeg forsikre Dig, at Du hos m in Fader kuns
vil se Mennesker, Du strak s kan forlade Dig paa som Din F a
milie, og til Sommeren vil Du vist more Dig der.
Nu, gode W ilhelm ine, m aa Du dog ogsaa besøge mig en
gang, nem lig vide, hvorledes jeg i det daglige Liv har det. Skønt
jeg i flere Henseender ikke h a r været heldig i Wien, er jeg i
visse Henseender særdeles heldig. Jeg logerer særdeles ind
skrænket, m en by tter ikke med mange, der bo langt bedre, thi
jeg er i denne Fam ilie ganske som hjemme, jeg nyder her
flere Glæder, end Du skulde tro. Om Aftenen efter Spisetid
er jeg bestandig i deres Kreds, hvor vi da, m in Vært, hans Kone
og en Veninde af hende, der bor i samme Hus, skiftes til at
læse højt, og gerne vare vi heldige at have gode Bøger, og
0111
Søndagen eller n a a r vi ikke ha r Lyst dertil, spiller vi Kort. —
At dette Besøg hos mig, at se mig i denne Kreds ikke har nogen
Interesse for Dig, kan jeg vel tænke, men naar Du sætter Dig
i m it Sted, der endnu aldeles ingen h a r her, til hvem jeg har
.Fortrolighed, eller m ed hvem jeg ha r Omgang, vil Du let indse,
hvad Værd en saadan Kreds h a r for mig, især da den ganske
sparer m ig for at gaa paa de afskyelige Værtshuse; aldrig
m aa Du holde det for en Dyd af mig, at jeg ikke gerne gaar i
Værtshuse, th i jeg tror, det ligger i m in Natur, at jeg umuligt
kan more mig slige S teder
Jeg er nu temmelig bestemt,
til F o raa ret at rejse til Rom. Denne Bestemmelse h ar kostet
mig megen Overvindelse, især for Din Skyld, ejegode; gerne
spurgte jeg Dig først til Raads, men m in Pligt byder mig det,
og hellere tiltræder jeg en Rejse, der er langt farligere, end