Sideblik havde han ved denne Lejlighed kastet paa Græker
nes Plastik og Architektur. Nu tog han sig for at be
handle den christelige Verdens Konst, og søgte at forfølge
dens Udviklingsgang lige fra dens første Oprindelse. Han
begyndte med den oldchristelige Konst, paaviste, hvorledes
den i Begyndelsen var aldeles afhængig af den hedenske
Oldtid, gjennemgik Malerierne i Katakomberne, de ældste
Kirker, de gamle Mosaiker, Reliefferne paa Sarkofagerne
o. s. v. Han gjorde det med den Udførlighed, som er
nødvendig for at Anskuelsen kan blive klar hos Tilhørerne,
og i den første Vinter er han maaske næppe kommet ud
over, hvad man plejer at kalde den oldchristelige Konst;
Fortsættelsen maatte opsættes til den næste. Manuskriptet til
til denne første Vinters Forelæsninger er tildels bevaret.
Det giver en saa sand, saa klar og saa fuldstændig Frem
stilling af Konstens Udviklingsgang i denne Periode, som
man i Litteraturen først mange Aar senere fik at se,
og hvis det var mere end et Brudstykke, vilde det,
skjøndt et halvt Hundredaar gammelt, endnu fortjene
at udgives. — De senere Aars Forelæsninger har Høyen
næppe nedskrevet fuldstændig. Da han mærkede, han
var Herre oversin Fremstilling, naar han blot havde
gjennemarbejdet Stoffet for sig selv, indskrænkede han
sig ofte til blot at notere Hoved-Momenterne, og jo
mere øvet han blev, desto færre blev de Momenter,
han, ofte i det sidste Djeblik før Forelæsningen, hen
kastede paa et Stykke Papir; men han undlod aldrig, lige
til den sidste Dag, at foretage det alleromhyggeligste
Studium forud for enhver Forelæsning, og de konst-
historiske Foredrag, han i de senere Aar holdt et Par
Timer om Ugen i Vintermaanederne, vare byggede paa




