185 / 581
178
Fremstilling af Mytherne til de Konstværker, der fremstil
lede dem; dvælede han ved Middelalderen eller den nyere
Tid, traadte Historien i Mythologiens Sted. Lagde han
Hovedvægten paa Sagnene, viste han dog med det Samme,
hvorledes de fremtraadte i Konsten, og Konstnerne havde
ikke mindre Glæde af disse Forelæsninger end af hine.
Han havde en Gave til at fortælle, som vistnok Ingen
har besiddet i højere Grad, og hvad enten det var den
klassiske Oldtids eller vore nordiske Forfædres Sagn, han
fortalte, forstod han at føre dem saaledes frem for Til
hørerne, at det næsten var umuligt at glemme dem. Ogsaa
her vidste han vel, at det, det kom an paa, var at føre
Tilhørerne saa nær hen til Kilden som muligt, at de
kunde blive i Stand til selv at øse af dens friske Væld.
Undertiden kunde han tage en græsk Tragedie at læse
op for sine Tilhørere, for dertil at knytte sine Bemærknin
ger, eller rettere for at lade Oldtiden tale selv; undertiden
kunde han paa lignende Maade benytte Stykker af den
oldnordiske Litteratur. En smagfuld Oversættelse af San
gen om Vølund, der er fundet blandt hans Efterladen
skaber, har maaske været brugt ved en saadan Lejlighed.
N. M. Petersens Værk »Islændernes Færd hjemme og ude«
gav ham Anledning til at gjenfortælle de islandske Sagaer
og vise sine Tilhørere Alt hvad man kunde vide om de
gamle Nordboeres Boliger, deres Dragter, Vaaben o. s. v.,
ved hvilken Lejlighed de norske Stavkirker og Tæppet fra
Bayeux spillede en Hovedrolle, o. s. v. En enkelt Gang
henvendte han nærmere Opmærksomheden paa den vor
dende Konstners Opgave, og paa hvorledes Eleven burde
studere og benytte Konstskolen. — Disse Forelæsninger vare
fra først af kun bestemte for Akademiets Elever, og Konst-