187 / 581
180
foranledigede Udfærdigelsen af dette Brev. For Rejsen
igjennem Danmark var det næppe nødvendigt; der blev
Høyen altid modtaget med største Forekommenhed. Den
aabne Hjertelighed, hvormed han optraadte, og den Hen-
synsfuldhed, hvormed han behandlede Alle Hige fra den
Højeste til den Ringeste, dette livfulde Ansigt og denne
klare, klangfulde Stemme vandt Alles Hjerter. Den Varme,
hvormed han omfattede sin Opgave, og den Glæde, hvor
med han greb det mindste Lysglimt i Menneskelivet eller
i Naturen og Konsten, og saa de Skjønheder, som ellers
Ingen anede, meddelte sig uvilkaarlig til hans Omgivelser;
og fik man ham til at aabne sin rige Kundskabs Fylde,
eller til at fortælle de Syner, hans levende Fantasi ud
malede ham af Fortidens Liv, da følte man sig betaget
af en ukjendt Fortryllelse. Hvem kan tælle de Steder,
hvor det fyrgetyve Aar igjennem blev beti agtet som en
Fest, naar Høyen kom derhen paa sine Rejser? Ingen
kunde heller være mere skikket til at rejse end han. Var
han fuld af Liv i sit Hjem, var han det dobbelt paa
Rejser. Der var ikke den Ting, han ikke havde Lyst til
at se, og ikke den Møje eller Anstrængelse, han veg tilbage
for, hvor det gjaldt om at se eller lære noget Nyt. Han
kunde visselig ogsaa have sine mindre lyse Timer, naar
Arbejdet ikke vilde gaa, naar slet Vejrligt eller andre Van
skeligheder lagde ham Hindringer i Vejen; da kunde under
tiden en vis Mismod eller Hjemve betage ham; men det
varede ikke længe, saa spredtes Taagen, og med det første
Solglimt vendte Kraften og Modet fordoblet tilbage.
Sidst i Maj tiltraadte han sin Rejse, og han endte
den i Slutningen af October; men tilfældige Omstændig-