190 / 581
Revlinger og Gyvel og Bregner, hvis lysegrønne Blade stod
som den livfulde Ungdom mellem den brune Lyng-Alder
dom , disse gamle Træer, hvis mægtige Grene trodse Vesten
vinden og staa som et sandt Indbydelsesskildt for Maleren
til at kaste alle Sorger fra sig og glemme sig i den stolte
Natur, dette skovkranste Himmelbjerg, der sænker sig
saa yndigt i Juel Sø, og aabner Øjet denne herlige Udsigt
til de fjerne Bakke-Aasers skjønne Bølgelinier, de dunkel-
blaa Skove og Søerne, der ligne gigantiske Speile eller en
nedre Himmel med alle sine Skyer og sin Solglans.«
Fra Vindersløv begav han sig imod Øst over Hinge,
Grønbæk og andre Landsbyer til Frisenborg, hvis Have-
og Park-Anlæg, det Stolteste, han havde sét af den Art i
Danmark, gjorde et dobbelt behageligt Indtryk paa ham,
da en saa smuk og charakteristisk Skikkelse, som Grev
Frijs selv førte ham igjennem dem. Derfra tilbage til
Skanderborg, og efter at have undersøgt de gamle Rester
der og i Omegnen, til Aa r hus , hvor han ankom om Afte
nen den 5te August og opholdt sig næsten i 2 Uger.
Den ærværdige Domkirke krævede et alvorligt Studium.
Den blev opmaalt og aftegnet indvendig og udvendig.
Dette kunde undertiden have sine Vanskeligheder. Engang
da han var i Færd med at aftegne den smukke Krans af
Gavle omkring Choret. lagde han ikke Mærke til at Plad
sen, hvorpaa han gik, var fuld af Bjerge og Dale, og han
faldt saa lang han var i Sølet. Han blev ærgerlig derover
og var bange for at en eller anden Spottefugl skulde sige,
»han var en klog Mand paa Himmelen, men en Nar paa
Jorden«; men han tog fejl; de brave Jyder fik kun dobbelt
Ærefrygt for ham og hans Iver. Ogsaa Omegnen af Aarhus
frembød mærkelige Monumenter, som Kalø Slots Ruiner,
183