riksborg. Dette stemmede slet ikke med Vedel Simonsens
Planer. Han ønskede kun at fuldstændiggjøre den lange
historiske Række, han havde opstillet, og var kjed af at
man belemrede ham med Skatte, der ikke passede ind'i
Rækken. Om han følte sig fornærmet over dette Indgreb
i hans Arbejde, eller om han maaske ogsaa har faaet en
Anelse om at det var en Sisyfus-Sten, han rullede, vides
ikke; men han ytrede, at han helst vilde opholde sig paa
sin Ejendom i Fyen, hvor han uforstyrret kunde sysle med
historiske Studier, og man fandt det rigtigst at se at faa
Høyen til at overtage Ordningen af Samlingen.
For at forstaa dette tilbørligt, er det nødvendigt at
kaste et Blik tilbage paa denne Samlings Oprindelse og
tidligere Historie. Den skylder en Privatmand sin første
Oprindelse. I Aaret 1812 blev den Hjelmstjerne-Rosen-
kroneske Samling af danske og norske Portræter skjænket
til Kongen, og efter Forslag af Overhofmarskalen, Kam
merherre A. W. Hauch, blev det bestemt, at den skulde
indlemmes i de kongelige Samlinger, dog saaledes at den
beholdt sit eget Navn. Den skulde opstilles paa Frederiks
borg og, saavidt muligt, fuldstændiggjøres ved de Portræter
af fortjente danske og norske Mænd, som fandtes i Kon
gens egne Samlinger paa Konstkammeret, Rosenborg, Fre
deriksborg, Fredensborg og andre kongelige Slotte og Byg
ninger, ligesom man ogsaa vilde søge at erhverve de Por
træter, der mulig kunde findes i privat Eje, men som ikke
burde savnes i Samlingen.
I dette Øjemed nedsattes den 8de Mai 1812 en Com
mission bestaaende af den historiske Professor, Etatsraad
Kali, Justitsraad Weinwich og Konstkammerforvalter Speng-
ler. Den 8de Juli havde Commissionen sin Plan færdig.




