191
at bestemme Portræternes Navne. Tre eller fire Aar an
vendte han paa at gjennemgaa dem, hvorefter -han overlod
en der ved Skolen ansat Adjunct, Bendtsen, at ordne og
renskrive hans Optegnelser. Kali døde i 1821, og Hauch
overdrog nu den bekjendte Personal-Historiker Vede l -
S imons en at forestaa Indrettelsen af Samlingen. .Denne
Mand besad betydelige historiske Kundskaber, men han
havde ingen Forestilling om Konstens Betydning, hverken
i og for sig eller for Historien. Genealogi og Chronologi
var hans Hovedinteresse, og det forekom ham herligt at
kunne anskueliggjore dem i en uafbrudt Billedrække, men
at disse Billeder kunde være noget mere end en Illustra
tion til Slægtebøgerne, at de selv kunde indeholde en ny
og fyldig Historie, det synes han ikke at have anet.
Han foreslog, og satte igjennem, at den Plan, der var
vedtaget for Samlingens Ordning, blev forandret. Han
mente, man burde holde sig nærmere til den i det Hjelm-
stjerneske Gavebrev udtalte Tanke om en fædrelands
historisk Portrætsamling. Han opgav derfor Opstillingen
af de kongelige Portræter for sig, men, for saa vidt som
de kunde siges at tilhore Danmark eller Norge, sogte han
at forene dem i chronologisk Orden med de danske og
norske Mænds Portræter. Hvad der ikke kunde passes
ind i denne Række, maatte blive udenfor. Hovedsamlingen
havde sin Plads i 3die Etage. Der skulde der være
Orden, Sammenhæng og Fuldstændighed, og kunde dette
ikke opnaaes ved gode Billeder, tog man til Takke med mindre
gode. Til 4de Etage henvistes Portræter af Udlændinge, ube-
kjendte Portræter og saakaldte Doubletter. Men ved dette
sidste Navn forstod man ikke blot Gjentagelser af Billeder,
der fandtes i Hovedsamlingen, men i de allerfleste Tilfælde




