203 / 581
196
havde altsaa alle Heyens Forestillinger været frugteslese;
man fastholdt endnu det gamle uforstandige Princip; den
»Copist« Plads, som han efter Hansens Død havde haabet
skulde være begravet for bestandig, var atter kaldt til
Live, og de faa Midler, man kunde raade over, skulde
atter bortkastes til unyttige Arbejder i Stedet for at an
vendes til den absolut nødvendige Conservation af Male
rierne og til mulige Indkjøb af Originaler. Han tvivlede
ikke længe om hvilken Beslutning han burde tage, og
skrev faa Dage efter et Svar til Overhofmarskalen af føl
gende Indhold.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om hvilke Portræter
der manglede i Samlingen, bemærker han, at han ikke er
Historiker, men, forsaavidt som de af Professor Vedel-Simon-
sen forfattede Lister ikke skulde være tilstrækkelige, anbe
faler han at benytte Etatsraad Werlauffs Paad i denne
Henseende. Med Hensyn til Angivelsen af hvor de mang
lende Original-Portræter fandtes, som skulde afcopieres,
lover han nøjagtigt at meddele Alt hvad han enten nu
vidste, eller paa sine fremtidige Rejser i Danmark maatté
kunne opdage; men han maatte tilstaa, at i mange Til
fælde vidste han Intet og havde ikke stort Haab om at
faa nogen Oplysning. Med Hensyn til Portrætmaler Jen
sen, glædede han sig over at den kongelige Naade var
faldet paa en Konstnerfamilie, der næppe befandt sig i de
heldigste Kaar, og han tvivlede ikke om at Jensen vilde
udføre sit Hverv mere samvittighedsfuldt end Hansen;
men han tillod sig at tilbagekalde i Hans Excellences
Erindring, hvad han oftere mundtlig havde udviklet for
ham, at denne Maade at fortsætte Samlingen paa, ved
Copier, ikke stemmede med den Anskuelse af Samlingens