205 / 581
198
i 15 mægtige Folio-Bind under Navn af Pinakotheka
Danico - Norvegica.
Dette blev øjeblikkelig indrømmet.
Pinakotheket blev indpakket i 4 svære Kasser, og en stor
Rustvogn med lire Heste blev stillet til hans Raadighed for
at befordre dem tilligemed ham selv. To Kuske i konge
ligt Livré sad foran, og Hoyen havde sin Morskab af
saaledes at kjøre i kongelig Vogn, skjøndt det rigtignok
var en Pakvogn, og den selv som saadan ikke var i den
bedste Stand. Da den kom paa Jægerbakken ved Frede-
' riksborg, knak Axeien, men baade Høyen selv og Pinako
theket kom dog i god Behold til Slottet.
Det var den 19de Juli 1831, han kom derud. Den
største Del af Sommeren var allerede gaaet, og det var et
stort Arbejde, der forestod ham. Men Arbejdet var ham
kjært, og han ønskede kun at leve deri saa uforstyrret som
muligt. Han holdt af det smukke Slot i de herlige Om
givelser. Hvilken Nydelse og Vederkvægelse var det ikke
for ham, naar han Morgen eller Aften spadserede igjennem
Indelukket, forbi Badstuen, ud til Skansebakken o. s. v .!
Og naar han saa sad i sit stille Kammer, medens Edder
kopperne spandt i Vindueskrogene, eller naar Vinden tudede
igjennem Kaminerne og Blyvinduerne klirrede for Vind
stødene, naar Taarnfalkene peb, Kragerne og Allikerne skreg
og de hvide Maager jog hen over Søen, saa tænkte han
ved sig selv: »Hvor meget Stof til romajitiske Følelser er
der ikke gaaet tabt for vor »romantiske« Tid i dens be
kvemme Smaabygninger! De fine Nerver kunde maaske
ikke holde disse Toner ud, uden at tabe visse zarte, hygge
lige Svingninger eller rent gaa til Grunde!« Men hele
Dagen hengik med flittigt Arbejde, med at undersøge
Malerier, sammenligne Portræter o. s. v. Han levede med