206 / 581
199
Carl v. Mander, Wuchter og lignende Konstnere og med
deres Arbejder, og naar han sad i sin Lænestol og saa de
fornemme Folk i -Øjnene og kritiserede deres Miner o. s. v.,
syntes han stundom, at han ordentlig burde føle sig og
selv sætte en værdig og højtidelig Mine op. Tidt var
han saa fordybet i sit Arbejde, at han ikke mærkede, der
kom Folk ind i Stuen, hvor han var, eller, for ikke at af
brydes, lod han, som han ikke mærkede det.*) Selv hans
Nærmeste gjorde sig en Samvittighed af at forstyrre ham;
hans Forlovede var kun en Dag over i Frederiksborg.
Alt som Arbejdet skred frem, kom dog enkelte af
lians Venner ud for at se, hvorledes det gik ham, og for
at glæde sig over det vundne Udhytte. J. P. Moller,
Thomsen, Holm og Schouw besøgte ham, ja selv Finants-
ministeren maatte ud at se Portræterne fra Husum og
hvad Andet der var draget frem. Og det var virkelig ikke
ubetydeligt. Thomsen saa med Forbavselse, at selv en
saa meget omtalt Maler som Wuchter, hidtil i Grunden
slet ikke havde været ret kjendt, og Alle maatte indrømme,
at Portrætsamlingen paa Frederiksborg ikke blot var rigt
udstyret med historiske Mærkværdigheder, men ogsaa talte
en Mængde dygtige, ja fortrinlige Konstværker.
Den Opgave, Høyen havde paataget sig, var at revidere
Samlingen, saa han kunde gjøre Forslag til en Ordning af
den; men han havde ikke kunnet indskrænke sig til dette alene.
*) Dette var saaledes Tilfældet engang, da Oehlenschlåger med sin
Familie kom; men da Høyen langt om længe saa, hvem det var,
ilede han med at gjøre det gjøre det godt igjen, og førte dem
med den største Beredvillighed hele Slottet igjennem, og Oehlen
schlåger og hans Datter kunde ikke noksom udtale deres Tak-
neminelighed.