212 / 581
205
ham, at han ikke kunde give ham sin Stemme. Koch
blev naturligvis alligevel valgt.
En alvorligere Strid rejste sig senere, i Aarene 1837
og 38. Akademiet, som fra først af havde været saare
fattigt, havde i en Række af Aar havt en ikke ringe Ind
tægt af de aarlige Udstillinger. I 1821 (Rescript 14de
August) var det blevet bestemt, at kun de to Trediedele
af denne Indtægt skulde tilfalde Akademiets Hovedkasse;
den ene Trediedel skulde anvendes til en Un d e r s t ø t t e l s e s
kas se for Akademiets gamle, udlevede Konstnere og dets
Medlemmers Enker. Denne Fond var efterhaanden voxet
til en ret anselig Størrelse, og der skulde nu fastsættes
et Regulativ for Understøttelseskassen. Størstedelen af
Akademiets Medlemmer holdt paa, at kun Medlemmerne
selv skulde kunne nyde godt af den; Høyen i Forbin
delse med et mindre Tal, hvoriblandt Billedhugger Freund
og Architekt Friis, gjorde gjældende, at Akademiets Med
lemmer ikke kunde have udelukkende Ret til en Indtægt,
der for en stor, ja vel endog for den største Del skyldtes
Konstnere udenfor Akademiet. Man havde jo sét dette i
tidligere Dage, da der hvert 4de Aar holdtes en »Salon« for
Professorernes og Medlemmernes Arbejder, og i de mellem
liggende 3 Aar »Udstillinger« for de yngre Konstneres; man
var bleven nødt til at slaa de to Arter af Udstillinger sammen;
Konstnerne udenfor Akademiet leverede ikke blot de fleste,
men ogsaa ofte de mest yndede Bidrag. Det var derfor
en Fordring af den simpleste Retfærdighed, at ogsaa de
skulde have Del i Understøttelseskassen.
Majoriteten
vovede ikke ganske at nægte dette; men den paastod, at
en saadan Udvidelse vilde overstige Kassens Kræfter, og
vilde i det Højeste indrømme de Konstnere, der havde