211 / 581
204
havde ikke Lyst til at gjøre Opposition, naar det kunde
undgaaes. Det var ham derfor ikke ukjært, naar han
kunde finde en Grund til at udeblive fra Akademiets
Møder; men i de forste Aar var han dog temmelig flittig
tilstede.
Allerede i 1830 var der indtruffet et Tilfælde, hvor
Høyen bestemt forfægtede en Mening, der var Prinsens
modsat. Det drejede sig om et Medlems Optagelse. Efter
Fundatsens Bestemmelse (§ 80) skulde den Konstner (eller
rettere den Artist, o: en Konstner, som havde vundet den
store Guldmedaille), som ønskede at indtræde i Akademiet,
efter Opgave af samme levere et »Receptionsstykke«, og
hans Optagelse afhang af, om dette fandtes tilfredsstillende
eller ikke. Architekten Justitsraad J. H. Ivoch havde
modtaget den Opgave at udføre et fyrsteligt Landslot.
Høyen fandt hans Arbejde aldeles mislykket og en Konst
ner uværdigt, og motiverede sin Dom udførligt; men Koch
var Hofbygmester; Prinsen ønskede hans Optagelse; Æres
medlemmerne (Ikke-Konstnere) gav talrigt Møde, og Koch
opnaaede de to Trediedele af Stemmerne, som var Betin
gelse for at blive Medlem.
Denne Meningsulighed havde dog intet som helst Brud
til Følge. Aaret efter var Akademiet, som vi have sét,
henrykt over Høyens Deltagelse i Concurs-Bedømmelsen,
og Koch selv vedblev at staa i et særdeles venskabeligt
Forhold til Høyen. Og dette var ikke en Følge af at
Høyen lagde Skjul paa at han kun kunde betragte ham
som en dygtig praktisk Bygmester, men ikke som vir
kelig Konstner. Han sagde ham dette aabent og ærligt,
og da Koch to Aar senere søgte om at blive Professor i
Architekturen, fraraadede han ham det af al Magt, og sagde