213 / 581
206
erholdt Thorvaldsens Medaille (o: Medaillen for det bedste
Arbejde paa Udstillingen), en indskrænket Adgang dertil.
Den fandt, at Akademiet, som den Stiftelse, der havde
opdraget alle Konstnerne, der havde foranstaltet Udstillin
gerne og derved skaffet Konstnerne Lejlighed til at blive
offentlig kjendte, godt kunde være bekjendt at tilegne sig
denne Indtægt, saa meget mere som Adgangen til at blive
Medlem jo stod aaben for Enhver, der fortjente det. Den
glemte, at Akademiet ved det Skridt, det stod i Begreb
med at gjøre, kunde synes at gjøre sig selv til Forsørgelses-
Anstalt for et begrænset Antal Konstnere, og at den
Egoisme, som havde hidført denne Indskrænkning, ogsaa
kunde ytre sig i Uvillie til at optage nye Medlemmer, da
disse jo vare lige saa mange nye Interessenter i Under
støttelseskassen. Det kom til heftige Scener under disse
Forhandlinger. Høyen harmedes over sine Collegers Egen
nytte og forlod tilsidst Forsamlingen i Vrede. Reglementet
blev vedtaget som Majoriteten ønskede det, og approberet
af Kongen den 31te Marts 1838. Men Klagerne over de
yngre Konstneres Forurettelse blev stedse lydeligere, og
10 Aar senere søgte Akademiet at tilfredsstille dem ved
at indgaa til Kongen med et Andragende om at, foruden
den Trediedel af Udstillingsindtægten, som anvendtes til
Akademiets Understøttelseskasse, endnu en Trediedel maatte
anvendes til en lignende Understøttelseskasse for Konstnere
udenfor Akademiet, og Akademiets Hovedfond, der derved
mistede en Indtægt, holdes skadesløs ved et Bidrag af
Statskassen.
Staten fandt sig imidlertid ikke dengang
foranlediget til paa denne Maade at hjælpe Akademiet ud
af Forlegenheden, og Forholdet blev først tilfredsstillende
ordnet, da Loven af 28de Juli 1857,
i
Erkjendelse af de