2 0 9
Maaden, livorpaa de ordentlige Medlemmer optoges, burde
forandres. Et Medlems Optagelse beroede nemlig ikke
blot paa den almindelige Dom om hans Konstnerdygtighed,
men væsentlig paa Udførelsen af et enkelt Arbejde, Recep
tionsarbejdet. Det var ikke ganske passende at forlange
en saadan ny Prøve af ældre, anerkjendte Konstnere; og
naar det indsendte Arbejde nu paa Grund af tilfældige
Omstændigheder under Udførelsen ikke blev saa heldigt
som samme Konstners tidligere Arbejder, kunde Akade
miet maaske tro sig berettiget til at afvise Konstnere,
som det burde holde det for en Ære at tælle i sin Kreds.
Dette var virkelig sket, til Publikums store Forundring,
med Mænd som Købke og Constantin Hansen, og det
vilde vilde vistnok ske oftere, saalænge man gjorde Op
tagelsen afhængig af et enkelt Arbejde, der ej engang blev
Konstnerens Ejendom, men skulde tilhøre Akademiet.
Men endnu vigtigere var det at give Akademiet som
Skole en forandret Indretning. Akademiet, der oprindelig
var stiftet for at danne Konstnere, var efterhaanden blevet
udvidet til et almindeligt Tegne-Institut baade for Konst
nere og for Haandværkere. Foruden de to højere Skoler,
Modelskolen og den øverste Architekturskole, havde det
efter Fundatsen af 1814 sex lavere Skoler (3 Frihaands-
tegnings-, 2 Ornamentskoler og 1 Architekturskole) og ved
Reglementet af 1ste Marts 1842 kom hertil endnu to
Elementarklasser, hvor de allerførste Begyndelsesgrunde
skulde meddeles. Man havde haabet paa denne Maade at
bringe god Smag ind i Haandværket og paatrykke det et
mere eller mindre konstnerisk Præg. Og visselig havde
man Ret i at Konst og Haandværk ikke burde staa ad
skilte fra hinanden; men det var ikke den rette Maade,
14




