222 / 581
215
som Høyen stadig havde kæmpet for, saasom Afskaffelsen
af Sølvmedaillerne, en hensigtsmæssigere Benyttelse af
Modellen og Indførelse af Formiddagstimer ved Siden af
Aftentimerne; for øvrigt havde man kun, med en Til
nærmelse til hans Anskuelser, rettet lidt paa det gamle
System. Foruden Modelskolen og Architekturskolen havde
man beholdt en Forberedelsesklasse til hver af disse, og
forud for dem endnu en almindelig Forberedelsesklasse,
dog stillede man nu større Fordringer til Optagelsen ■
denne end tidligere.
Jeg har paa dette Sted samlet Alt, hvad jeg havde
at meddele om Høyens Virksomhed som Medlem af Akade
miet. Det var, som vi have sét, ikke nogen fornøjelig
Virksomhed; han selv ønskede Intet hellere end at være
fri for den, og han trak sig tilbage fra den, hvor han kunde.
Hans fordomsfri og ideale Anskuelse stod i en saa afgjort Mod
sætning til hvad der plejede at gjøre sig gjældende i denne
Kreds, at Resultatet kun kunde blive en bitter Strid. Sjælden
kunde han sætte sin Mening igjennem; men næsten altid
skaffede han sig forbitrede Fjender. Og dog var hans
Virksomhed ingenlunde uden Frugt. De Sandheder, man
først ikke havde kunnet, eller ikke havde villet forstaa,
trængte efterhaanden igjennem. Hos dem, der delte hans
Anskuelser, naaede Overbevisningen en urokkelig Styrke;
de Ubestemte bestemte sig, og Modstanderne blev færre.
Og hvem kan tvivle paa at Høyens blotte Nærværelse,
Bevidstheden om at hver en Udtalelse vilde blive hørt af
en saa ædel og saa stræng retfærdig Dommer, har holdt
mangen Ytring af Selvsyge tilbage? Der gives Mennesker,