226 / 581
219
Men de smaa Indtægter skrækkede dem ikke. Baade
han og hans Hustru vare vante til Tarvelighed.
De
stillede ringe Fordringer til eget Vellevned og Bekvem
melighed; og hvem kunde ogsaa savne Noget, hvor Aand
og Hjerte dækkede saa rigt et Bord? De flyttede ind i
en lille Lejlighed i en Mellembygning paa Toldbodvejen,
nærved Kjøbenhavns smukkeste Spadseregange, nærved
Havet med sin altid vexlende Dejlighed og Havnen med
sit brogede Rare, men afsides fra Stadens Færsel. Dog
derfor var deres Hjem ikke ensomt. Der var Folk nok
der anskede at omgaaes en saa interessant Mand som
Høyen.
Hverken hans Evne eller hans Lyst tilstedte
nogen udstrakt' Selskabelighed; men de beslægtede Sjæle,
som ikke let kunde undvære ham, vare ikke faa.
Disse Venner spille en saa betydelig Rolle i Høyens Liv
og i hans Hjem, at vi ikke kunne undlade at underkaste
dem en lidt nærmere Betragtning.
Til dem hørte foruden hans Barndomsvenner, Frieden-
reicherne, navnlig Professor J. F. Schouw, en fint dan
net Sjæl, en klartskuende Aand og en ren og ædel
Charakter. Man skulde synes, der maatte være Meget, der
fjernede disse to Mænd fra hinanden; Schouw levede i
Botanik og Politik, Høyen i Konst og Historie; Høyen
var den heftige, uforfærdede Stridsmand, Schouw rolig og
besindig, men derfor ikke mindre fast; og dog var der en
saa stor Lighed imellem dem, at Adskilligt af hvad Clau
sen i sin fortræffelige Charakterskildring af Schouw siger
om denne Mand, ogsaa Ord til andet kunde siges om Høyen.
*) Saaledes dette: »Faa Mænd have i den Grad som Schouw været
uanfægtelige af Flitterens Tant, utilgængelige for Forfængelig
hedens Blændværk under enhver Skikkelse. Ikke sjælden gik