232 / 581
225
Bilder schon gesehen? man hat ein eigenes Haus dazu
gebaut«, det er den staaende Talemaade. Jeg saa Huset,
en stor Trappegang, og Billederne! men, Gud forlade mig!
jeg er her, som paa saa mange Steder, en svær Synder,
de smage mig ikke. Bog — jeg er kjed af at dadle; Du
har jo sét Kobberstikkene af dem, og saa har Du i Grunden
sét Alt, thi Farve har de ikke.« *)
Ogsaa denne Yen skulde Høyen miste, inden han selv
forlod Verden. Ogsaa denne Gang kom Slaget pludseligt,
og det var maaske saa meget mere overvældende, som
Høyen nu var en gammel Mand og ingen Jævnaldrende
mere kunde erstatte den Afdøde.
Men den sørgende
Yen hædrede den Bortgangnes Minde ved at skildre hans
Landsmænd, hvad de havde tabt.
Næst efter Freund og Bissen hør vi billig nævne den
brave B i n d e s b ø l l , Tborvaldsens Museums Bygmester.
Han var kun to Aar yngre end Høyen, men han kom sént
til Konsten, og derfor ogsaa senere i Forbindelse med
ham. En djærv og original Natur forenede sig hos Bin
desbøll med en utrættelig Lærelyst, og han fandt i Høyen
en Yen, der kunde forstaa hans aandrige, om end halvt
udtalte Tanker, kunde klare dem for ham og tidt forsyne
ham med den Kundskab, der udfordredes til at gjennemføre
dem, medens han selv kun betragtede sig som den
geniale og dygtige Konstners Lærling.
At gjennemgaa alle de Konstnere, der have staaet i
venskabelig Forbindelse med Høyen, vilde være en vidt
løftig Opgave, ja det vilde næsten være det Samme som
*) Af et Brev fra liom Ote Decbr. 1S53.
15