231 / 581
2 2 4
Sandhed lmnde blive, og hvor smagfuldt selv Nutidens
Dragt kunde behandles af hans Vens Mesterhaand.
I almindelig Konstanskuelse og i Bedommelsen af
enkelte Konstværker var der næppe nogen Konstner, med
hvem Høyen saa fuldstændig samstemmede som med Bissen.
Kunde der tænkes nogen Forskjel, turde det vel snarest
være den, at Bissens Dom var endnu strængere og mere
energisk end Høyens.
I de Breve, han skrev til ham,,
naar han var paa Rejser, udtalte han sig af og til om de
Konstværker, han saa, navnlig Arbejder af nyere KonsU
Da han i 1.841 kom til Mainz, og saa Guttenbergs Statue,
som han selv havde modelleret for Thorvaldsen, opstillet,
skrev han saaledes:
»Jeg saa den ikke uden Glæde.
Vel er der i Udførelsen noget Keitet, noget Skaaret og
Stivt, men Simpelhed, Grandiositet og Holdning er der
ogsaa, og just dette er det, jeg savner overalt. Overalt
sér jeg Mangel paa naturlig, ren Følelse; Alt er paataget,
trukket ved Haarene; kun i Thorvaldsens Ting flyder der
en ren og uforfalsket Kilde; — thi Du maa vide, at jeg
ansér dette Arbejde alligevel for hans, da han har givet
den første Idé dertil.« Da han senere i Berlin saa de
nye Monumenter, man var saa stolt af, var han alt
andet end begejstret over dem; især undredes han over, at
man havde kunnet rose Drakes »Friedrich Wilhelm«. Han
finder den »blottet for enhver plastisk Bestræbelse; Alt er
saa mat og tomt, saa slikket og pænt, saa — den pure
Naturlighed, som om Manden var daguerrotyperet eller støbt
i Gips over Naturen.« I det nye Museum kunde han hverken
rose Opstillingen eller Belysningen; »men« siger han
»Hovedsagen i denne Bygning er jo Kaulbachs Billeder.
Hele Berlin er jo fuld af dem.
»Haben die Kaulbachs