234 / 581
227
ikke hørte til hans stadige Venner, En af de første Be
tingelser derfor var, at man ikke ansaa sig selv for fuld
kommen, men i Erkjendelse af, at der endnu var langt frem,
inden man naaede Maalet, med Glæde lyttede til en alvor
lig Kritik og betragtede denne som sin bedste Medarbejder,
Medens det saaledes ikke er let at opregne alle Høyens
Venner, allerede af den Grund at Grænselinien er for svær
at drage, tør jeg dog ikke undlade at nævne en Del af de
Konstnere, der have staaet ham nærmest, og været mest
paavirkede af ham, og hvis Aand atter ¡virkede tilbage
paa Høyen.
Det er ikke en fuldstændig jListe over
Høyens Venner, jeg vil give, men jeg vil omtale Nogle af
<le mest fremtrædende af de Yngre iblandt dem; de sam
tidige og ældre Konstnere, han kom i Berørelse med, ere
for Størstedelen omtalte ovenfor.
Architekten Ch r i s t i a n Ha n s e n havde staaet i ven
skabeligt Forhold til Høyen, inden han forlod Danmark
(1831). De bedste Aar af sit Liv tilbragte han i Græken
land, men efter sex og tyve Aars Forløb kom han til
bage. Da knyttedes den gamle Forbindelse paa ny, og de
virkede sammen for Restavrationen af vore kirkelige Monu
menter. — Hans yngre Broder, Th e o p h i l u s Ha n s e n , en
livlig og begavet Yngling, havde med stor Iver sluttet sig
til Hoven. Det var efter lians Opfordring og Foranstalt
ning, at han udkastede den Restavration og udarbejdede
•de Tegninger af Ribe Domkirke, som nylig gjennem
Helms’ Værk ere bievne offentlig bekjendte. I838 forlod han
Danmark for at høste europæiske Lavrbær i Athen og Wien.
I den sidstnævnte Stad traf Høyen ham i. 1855, og det
gamle Venskab fornyedes paa den fornøjeligste Maade.
Den danske Malerskole stod i Begyndelsen af Tredi-
15*