232
Tilfredsstillelse her paa Jorden, fik snart en Ende. Han
havde næppe, naaet slesvigsk Grund, før han faldt for et
Vaadeskud. En Geværpyramide faldt om, en ladt Bosse
gik af, og Kuglen gik ham igjennem Tindingen. Høyen
har bidraget til at forevige Mindet om sin dybt savnede
Ven, dels ved at sørge for af den bedste Del af hans
Haandtegninger samledes i Kobberstiksamlingen, dels ved
det smukke Foredrag, han holdt over ham i Skandinavisk
Selskab den 7de April 1852.
Lundbys Ven S k o v g a a r d kom snart i et lignende
Forhold til Høyen og hans Hus, og dette Baand knyttedes
endnu fastere, da han i 1851 ægtede Schouws Datter.
Skovgaard var lige fra først af mere sikker i sin Konst,
og vidste bestemtere hvad han vilde; men derfor havde
lian ikke mindre Brug for Høyens prøvende -Øje og mod
tog ikke med mindre Paaskjønnelse hans alvorlige Kritik.
Deres Samtaler var for det Meste en rolig, men indholdsrig
Tankeudvexling, snart om Naturen og den Maade, hvorpaa
dens Skjønked viste sig for dem, snart om Konsten, dens
Opgave og Maaden, hvorpaa de ældre Mestere havde søgt
at løse denne. Som en lille Prøve paa deres Meddelelser
til hinanden ville vi i 2den Afdeling aftrykke et Brev fra
Høyen til Skovgaard, og et fra Skovgaard til Høyen, der
begge dreje sig om Møens Klint.
M a r s t r a n d var 12 Aar yngre end Høyen; men
ligesom Høyen ikke kjendte til Aldersforskjel i Forhold til
sine yngre Venner, syntes ogsaa her fra den anden Side
Konstnerens tidlig modnede Forstand og sprudlende Lune
snart at gjøre dem til næsten ligealdrende. Næst Bissen
er der næppe nogen Konstner, der har havt saa megen
Indflydelse paa Høyen som Marstrand. Ogsaa her var der




