242 / 581
235
for Naturen. Denne sidste vil næppe kunne erhverves,
hvor den ikke findes i Sjælen, og vanskelig
kaldes tilbage,
hvor den engang er tab t; men Haandfærdigheden maa
kunne
vindes ved Flid og Arbejde, naar Dj et er der. Vejen kan
ofte være lang og trang; derfor var det,
at lianaltid
opfordrede til stadigt og udholdende Arbejde; derfor var
hans Kritik saa alvorlig, og den var strængest imod
lians
nærmeste Venner. De forkerte
Forestillinger
om
Heyen.
og hans Kritik, man saa tidt horte fremsætte, hidrørte fra
først af fra krænket Konstnerfor
fængelighed
og
personlig
Uvillie; men de enkelte Ophavsmænd,
hvis Pirrelighed
snart blev til et virkeligt Had, havde
højrøstede Vener,
der gjorde sig til deres Organer
og udbredte slige
Fore
stillinger i stedse videre og videre Kredse. Af hvad Art
hans Kritik i Virkeligheden var, vidste det
storePublikum
ikke. Faa af den yngre Slægt have
læst hansKritiker,
og de, der have læst dem, have maaske gjennemløbet dein
lige saa flygtigt, som man plejer at gjennemlobe Bla iartikb. r.
og misforstaaet Et og Andet deri. Men
Hajens Kritiker
fortjene et alvorligere Studium, og de ville faa det, naar
de paa ny foreligge trykte
i
Samlingen
af hans Skrifter.
Deres Tal er lidet, og deres Omfang indskrænket. Han
har kun skrevet to større Udstillingskritiker,
1828
og
38
.
To Gange senere har han udtalt
sig omenkelte
Punkter,
hvor han fandt, at det store Publikums Dom var paa Af
veje og at det var Pligt at se at føre den
indi et
rig
tigere Spor, i 1845 om »Portrætmalerierne paa
Udstillinge
(Fædrelandet 15de Mai) og i 1847 om »Foredrag og Ind
hold i nogle af Malerierne paa
Udstillingen* (Fædrelandet
21de Maj). Man læse dem, og man vil
se,
at
Domene,
om de end ere skarpe og bestemte, dog langt fra ikke ere
partiske eller ensidige.