244 / 581
237
tage sig af dem med lignende Interesse. J a c o b He lm s,
Ph i l i p We i l b a c h , J u l i u s L a n g e og Emi l Bloch
ville vidne med mig, at han har været en fortrinlig Lærer.
Helms blev under hans Vejledning den grundigste Kjender
af Middelalderens Bygningskonst i Danmark, og de to,
hvem det blev givet at fortsætte hans Virksomhed, Lange
som Docent i Konsthistorie, Bloch som Bestyrer af Billed
galleriet, ville vide at lade hans Aand og hans viden
skabelige Grundighed gaa i Arv til Efterslægten.
Men Høyen havde ogsaa Disciple af hélt anden Art.
I Slutningen af Aaret 1858 udkom der en Bog, som uden Tvivl
er mindre bekjendt i den danske Læseverden end den for
tjener at være, »Kors og Kjærlighed, en Familie-Tragedie
af J o h a n n e s Fi bi ge r . « Bogen er dediceret »til Hr.
Professor N. L. Høyen fra en taknemlig Discipel.« Høyen
havde i en Iiække af Aar kjendt denne Mand, hos hvem
Theologiens og Historiens Studium gik Haand i Haand
med Kjærlighed til Konst og Poesi. Han havde beundret
den Troskab, hvormed det gamle Testamentes Aand og
Toner vare gjengivne i »Jeftas Datter« og Meremja«
og han havde havt den Glæde at se et saa storslaaet
og gribende Digt som »Johannes den Døber« fremstaa.
Men heller ikke dette Arbejde havde formaaet at trænge
tilbørligt igjennem og bryde den Skal af Vane og
Magelighed, der omgav det læsende Publikum. Det havde
maaske endog fundet mindst Paaskjønnelse der, hvor
Forfatteren mest havde ventet det, hos hans Venner
i Præstestanden. Da forlod han de bibelske Emner for
igjennem Folkevisens mere hjemlige Toner at tolke Mid
delalderens og Katholicismens Alvor og Uret.
Høyen
modtog med Glæde den smukke Gave, men Dedicationens
Ord vilde han ikke godkjende. Idet han takkede Forfatte