249 / 581
242
Det første Aar anvendtes paa Sjælland, Falster og
Møen. Nordsjælland kjendte han saa temmelig; nu be
gyndte han med den østlige Del af Den og gennemsøgte
Herregaardene og Landsbykirkerne paa Strækningen mellem
Kjoge og Præstø, Storeheddinge og Ringsted. Derfra gik
han til Holbæk og Kallundborg, og gjennemgik med samme
Nøjagtighed hele den vestlige Halvdel af Den. Falster og
Møen dannede Slutningen. Hans Dagboger, der bevares i
det antikvarisk-topografiske Arcliiv, ere rige paa Notitser
og Tegninger fra denne Rejse. Til de interessanteste Med
delelser vilde jeg henregne Optegnelserne om de gamle
Kalkmalerier i T j u s t r u p Kirke, de smukkeste og betyd-
ningsfuldeste, Hoyen havde sét af den Art i Danmark. Nu
ere de ved den sidste Restavration begravede under en
tyk Overhvidtning, og naar engang atter en senere Slægt
drager dem frem paa ny, ville maaske kun svage Spor af
dem være tilbage. Da Hoyen i 1832 gjorde Præsten i
Tjustrup opmærksom paa disse Maleriers Betydning, anede
han næppe, at de en Menneskealder senere, formodentlig
under en anden Præst og en ny Kirkeejer, skulde for
svinde for Hvidtekosten, men — advaret derimod har han,
og det med Fynd og Klem.
Hvor ivrig han var i denne Henseende, derom fore
ligger netop fra denne Tid et interessant Vidnesbyrd i
en Artikel i »Dansk Ugeskrift« Maj 1833.
»Til Vaaben
mod Vandalerne« hedder don. Det er en Oversættelse af
en Artikel af Victor Hugo, der med sin ustyrlige
Hensynsloshed og lynende Veltalenhed revser og hudflette]’
sine Landsmænd, fordi de mishandlede og nedrev Fortidens
Bygningsmonumenter. Hoyen selv kunde ikke falde paa
at bruge et saa heftigt Sprog i hvad han lod trykke; men