254 / 581
247
naar lian ikke var beskjæftiget med Konstværkerne og
Samlingerne. Men hvor rige vare ikke disse! Der var
Westminster-Abbediets gothiske Kæmpebygning; der var
Britisk Museum, hvor han stod lige overfor de Elginske
Marmorværker selv, som han for kun havde kjendt af Gips
afstøbninger ; nu følte han Hellas’ egen varme, klassiske
Luftning. Der var National-Galleriet, daarligt opstillet og
fattigt imod hvad det nu er, men dog rigt paa italienske
Mesterstykker. Der var den aarlige Maleri-Udstilling og
liere andre Udstillinger. Der var en Mængde større og
mindre Privatsamlinger af Malerier, af Haandtegninger
o. s. v., som velvillig aabnede sig for ham paa Grund af
de Breve, han havde medbragt fra Kjobenhavn, eller de
Bekjendtskaber, som disse Breve foranledigede. Han kunde
ikke noksom rose den Gjæstfrihed, hvormed han blev be
handlet. Han talte ikke correct Engelsk, men hans Liv
lighed hjalp ham over Skjærerne; man forstod ham altid
og talte gjerne med den indsigtsfulde Lærde, der for
bandt Sydboens Liv med Nordboens sædelige Alvor; man
tog ham det ej engang ilde op, naar han lod sig
overraske af en Indbydelse til Middag, uagtet han ikke
kunde faa Tid til at ombytte sin dagligdags brune Frakke
med Spidskjolen. Snart se vi ham hos en rig Brygger i
Dulwich, snart hos en endnu rigere Banquior, Mr. East-
deal, der paa sit Landsted havde samlet Alt hvad skjønt
Naturen kunde opbyde, og fyldt Værelserne med hollandske
Malerier af første Rang; kort i Forvejen havde han kjøbt
en uforlignelig Samling af Haandtegninger for 1500 Pund.
Hyppigst kom han til Brøndsteds Ven, den som klassisk
Samler bekjendte B u r gon; det var en stille, lint dannet
Mand, der var gift med' en elskværdig Grækerinde fra