251
havde Foreningens Stiftere haabet at samle Midler til
større konstneriske Foretagender; men denne Tanke mødte
Modstand, som det synes endog fra Konstakademiets Side,
der frygtede at slige Udstillinger skulde skade Besøget
og formindske Indtægten ved Akademiets egen aarlige
Udstilling, og man saa sig nødt til at opgive den.
Derimod havde Konstforeningen oftere udsat Prisbeløn
ninger for Løsningen af konstneriske Opgaver. Hetsch’s
Project til Marmorkirkens Fuldendelse var fremkaldt ved
en saadan Anledning; ligesaa flere værdifulde Malerier,
som Constantin Hansens Kronborg Slot og Eoeds Frede
riksborg Slot.
Den havde udgivet en smuk Række
Raderinger, hvoriblandt Christian Hansens Tegninger af
Roskilde Domkirke. Den havde endelig dels efter Be
stilling, dels efter Tilbud fra Konstnere kjøbt en stor
Mængde Malerier og andre Konstværker, der ved Lodtræk
ning vare bievne fordelte imellem Medlemmerne. Denne
sidste Del af Selskabets Virksomhed betragtedes i Alminde
lighed som den vigtigste, og det var Haabet om at vinde
i Lotteriet, der havde skaffet det saa stor en Tilgang.
Det egoistiske Element, som Selskabets Stiftere ikke havde
udelukket, da de haabede derved at vinde Midler til en
ædlere og mere omfattende Virken i Konstens Tjeneste,
var derved ogsaa voxet og dannede en Opposition, som
Selskabets tidligere Ledere ikke kunde beherske. Mange
Medlemmer forlangte, at alle Selskabets Midler skulde an
vendes til Indkjøb af Malerier, helst saa mange som
muligt, for at der kunde være desto større Udsigt til at
vinde. Derfor burde Malerierne heller ikke betales for
dyrt. Dette, klagede man, havde ofte været Tilfældet,
navnlig med Hensyn til yngre Konstnere, hvem man der
ved bibragte skadelige Indbildninger om egen Fortræffelighed,




