260 / 581
253
Horace Vernet, og derved syntes man at liave overskredet
Grænserne for en »dansk« Konstforening, hvis Opgave
var at understotte danske Konstnere. Denne Opfattelse
blev tiltraadt af en Del Konstnere, hos hvem der ikke var
gjort Bestillinger, eller som fandt, at de yngre Talenter
havde faaet deres Stykker for godt betalte, og da Bestyrelsen
fremlagde sin Virksomhedsplan for Aaret 1835, der fulgte
det samme System som de tidligere, indgav 70 Medlemmer
en udførlig Protest derimod, og forlangte, at alle de dispo
nible Pengemidler skulde anvendes til Indkjøb af Konst-
værker, og det uden forudgaaende Bestilling. Paa Gene
ralforsamlingen den 15de Januar 1835 skulde Afgjorelsen
træffes. Høyen hørte ikke til Bestyrelsen, men han op-
traadte med et varmt og veltalende Foredrag til Fordel
for dens Plan. Han forsvarede Hensigtsmæssigheden af
Bestillinger og Opgaver, og han var saa heldig at kunne
gjøre det netop ved Henvisning til det sidste Aars Ind-
kjøb. »Af 30 kjøbte Konstværker« sagde han »vare de 21
dels Bestillinger, dels foranledigede ved Opgaver; kun
9 Malerier bleve erhvervede ved Ballottering. Men har
da nogen af de bedre Konstnere klaget over Tilsidesættelse
af sine Arbejder? Have ikke iblandt de Konstnere, som
have havt Bestillinger, de Allerfleste kjendeligen anvendt
hele deres Kraft, og arbejdet med Held? Naar har Sel
skabet sét flere gode Landskaber imellem de Malerier, det
har kjøbt?« Han fortsætter: »Hvad Bedømmelsen af
Konstnere og Konstværker angaar, da kan det ikke hjælpe
at maale dem efter en saa usikker Maalestok som den
absolute Mesterlighed; derimod vil en klar og sikker
Erkjendelse af det Gode i de frembragte Arbejder, af
Talenternes større og mindre Omfang og forskjellige