263 / 581
256
virket mere end ved at understøtte hundrede andre
Konstnere.«
Denne sidste Appel var ikke uden Virkning. Skjøndt
Generalforsamlingens Flerhed var mødt med en forudfattet
Mening, saa gik den dog ind paa at det kunde tillades at
udsætte Opgaver; men den forbød Bestyrelsen at gjøre
Bestillinger. Som en Følge af denne Afstemning traadte
Konst-Comitteen af. Den nye Bestyrelse, som blev valgt
i Stedet, var imidlertid heller ikke saa heldig at kunne
tilfredsstille Selskabet; Stemningen vendte sig, og i Slut
ningen af 1835 fremkom der Forslag, som gik ud dels paa
en Forandring i Bestyrelsens Sammensætning, dels paa at
hævde Foreningens oprindelige Tanke, at der uafhængigt
at den Sum, hvis Anvendelse igjennem Bortlodningen kom
de enkelte Medlemmer til Gode, ogsaa aarlig skulde anven
des en Del paa større Konstarbejder. Disse Forslag bleve
virkelig antagne paa Generalforsamlingen den 14de Januar
og den 10de Marts 1836. Det blev bestemt, at Forenin
gen i de første 5 Aar skulde anvende 500 Species aarlig
til større Malerier eller plastiske Arbejder, og at man i
det første Aar nærmest skulde have Historiemaleriet for
-Øje. Til at udsætte en dertil hørende Opgave og bedømme
Udførelsen nedsattes et Udvalg bestaaende af Cancelliraad
Thomsen, Professorerne Høyen, Freund, Eckersberg, Hetscli,
Møller, samt Billedhugger Bissen. Det blev Høyen, der
skulde foreslaa Opgaven eller rettere Opgaverne, thi ikke faa af
Foreningens Medlemmer, og iblandt dem Thomsen holdt
altid paa, at Konstnere skulde have den størst mulige Fri
hed i Valget. Da det netop var 200 Aar, siden Reforma
tionen blev indført i Danmark, blev der opgivet 3 til
Reformationshistorien henhørende Emner: 1) Luther paa