243 / 581
236
Det var ikke blot Konstnere, som Høyen tog sig af,
og for hvem lian aabnede sit gjæstfri Hus. I Tidens Lob
udvidedes Kredsen, næsten uden at man mærkede det.
En af de Forste udenfor Konstnerkredsen, som blev op
tagen deri, var Forfatteren til denne Levnetsbeskrivelse.
Jeg var bleven filologisk Candidat i Efteraaret 1842. Jeg
havde til den Tid næsten udelukkende syslet med de
Gamles Sprog og Litteratur; deres Konst stod for mig
som en fremmed Verden, hvoraf jeg, for at bruge Platos
Lignelse, kun kjendte en svag Afskygning; men jeg længtes
efter at se den selv. Et Par Ord fra Professor Madvig
anbefalede mig til Hoyen, og lian tog sig af mig med den
sturste Beredvillighed. Han gav mig ikke blot Raad om
hvordan jeg skulde begynde et grundigt Konststudium,
men han forte mig med stor Tidsopofrelse omkring i
Antiksamlingen paa Charlottenborg, i det kongelige Billed
galleri og den moltkeske Malerisamling, omkring til de af
hans Venner, som besad Konst- og Antikvitets-Samlinger,
og til de Konstnere, af hvis Omgang han troede jeg kunde
have mest Gavn. Han fulgte ikke blot mine begyndende
Studier, men hele min følgende Virksomhed med hjertelig
Deltagelse, og lod mig hverken savne Revselse eller Ros,
hvor han syntes, jeg fortjente det. Hans klare og fordoms
fri Blik ikke blot paa Oldtidens Konst, men paa hele Old
tiden, gav ogsaa mig Mod til at bryde med mangen gam
mel Fordom, og paa samme Tid som han igjennem Kon
sten aabnede et nyt Liv for mig, vakte han overhovedet
hos mig et friere Blik for Historien, og hjalp mig, uden
at vide eller ane det, •til at sprænge det Edderkoppespind,
hvormed Hegelsk Filosofi havde omspundet mig. — Jeg
har siden sét yngre Mænd, der vilde studere Konsten og
dens Historie, -henvendte sig til Høyen, og har sét ham