221 / 581
214
Hetsch, Høyen og Koch, og Akademiet skulde vælge fire
andre. Akademiets Majoritet, der ved Ministeriets Valg allerede
ansaa Sagen for halvvejs tabt, valgte lutter Modstandere
af Reformen, Friis, J. L. Jensen, Jerichau og Lund. Da
nu Koch sluttede sig til dem, blev de Majoritet i Comit-
ten, og der udkom intet fælles Forslag, men i de allerfleste Til
fælde tvende, et Flertals-og et Mindretalsforslag, hvilket sidste
næsten ganske sluttede sig til Comittébetænkningen fra
1849. Enig blev man kun angaaende Sammensætnin
gen af Akademiet som Konstnersamfund. Comitteen fore
slog, at for Fremtiden skulde de ordentlige Medlemmer
alle være indenlandske, de overordentlige eller Æresmed
lemmerne udenlandske. Derved bortfaldt den forskjellige
Stemmeret, samt en Mængde smaalige Betingelser, der
tidligere vare stillede for at kunne blive ordentligt Med
lem, saasom at man skulde have gjennemgaaet Akademiets
Skoler og derefter foretaget Rejser i Udlandet paa Akade
miets Bekostning. Ligeledes anbefalede man Afskaffelsen
af Medlemsproven.
Men med Hensyn til Akademiets
Undervisnings-Virksomhed var ingen Enighed at opnaa.
Sagen trak derfor atter i Langdrag. Først den 28de Juli
1857 udkom den ny »Bekjendtgjørelse angaaende den
indre Ordning af det kongelige Akademi for de skjønne
Konster». Heri blev Medlemsforholdet bestemt saaledes,
som Comitteen havde anbefalet det. Blandt de andre Bestem
melser skulle vi kun fremhæve den, at Bestyrelsen af do
aarlige Udstillinger og de derved indvundne Midler hen-
lagdes til en særlig Comitté, der valgtes dels af Akademiets
Plenarforsamling, dels af Udstillerne udenfor Akademiet.
Det ny Reglement for Undervisningen udkom først den
7de September 1863. Deri var nogle af de Punkter optagne,
4