223 / 581
216
der vel kunne have Lyst til at sætte en Mening igjennem,
om livis Rigtighed og Eetfærdighed de selv nære Tvivl,
men som ligeoverfor en Skikkelse som Høyens undse
sig for at prøve derpaa.
Sjette Kapitel.
Hjemmet og Vennerne.
I Foraaret 1832 saa Høyen sig endelig i Stand til at
danne sig et eget Hjem, idet han den 4de April ægtede
sin Forlovede, E dele B i r g i tt e W e s te n g a a rd . Ventetiden
havde været lang, men den havde kun forøget deres gjen-
sidige Kjærlighed. Han var fra en fyrig Yngling bleven
til en moden Mand; men Livsglæden og Lystigheden
var ikke tabt.
Ungdommens Ild blussede endnu lige
varmt for Alt hvad der var skjønt og godt, men
den var modnet ved Studium og forbunden med en L ivs-,
erfaring og en Charakterfasthed, der mangfoldiggjorde
dens Skjønhed og Betydning. Hun var bestandig den liv
lige Præstedatter med det aabne -Øje og det varme Hjerte,
men ogsaa hun havde samlet Erfaring i Aarenes Løb, og
sét Sygdom og Hjertesorg omkring sig; dobbelt længtes hun
derfor efter at forenes med ham, hvis overlegne Aand
syntes at kunne beherske Alt. Hendes hele Liv gik op i
ham. Ingen Hustru har mere trofast fulgt sin Mand i Et
og Alt, gjættet hans mindste Ønsker, og rettet sig efter
alle hans Tanker. Her kunde ikke være Tale om Uover
ensstemmelse i Anskuelser. Ogsaa hun gjennemtrængtes