199 / 581
192
var det Portræter af samme Person i forskjellig Alder,
under forskjellige Vilkaar, eller i alt Fald i forskjellig Op
fattelse; Vedel-Simonsen syntes,, det var nok at have ét
Portræt af enhver Mand, og betænkte ikke, at i en virkelig
historisk Samling burde man netop være glad ved at kunne
sammenstille disse Bidrag
til at oplyse densamme Per
sonlighed fraforskjellige Sider. Følgen af dette falske
Princip var, at mangfoldige Portræter, som hverken savnede
national eller historisk Interesse, og som tillige besad den
Originalitet, der ene giver en Monument-Samling Værd,
sattes til Side, og man opstillede en Række, hvis Upaa-
lidelighed og Ufuldstændighed maatte falde Enhver i
-Øjnene.
Det saa unægtelig godt ud, at Malerierne
havde samme Størrelse, og det syntes skjønt, igjennem
Portræter at kunne forfølge Danmarks Historie fra de
ældste Tider indtil vore Dage; men man kan vanskelig
tænke sig noget mere Trættende, end denne uendelige
Række af Billeder, der i høj Grad lignede hinanden, og
for en stor Del manglede bestemt Præg af Tidsalder og
Individualitet; og hvem kan lade være at smile, naar han
hører, at Rækken begyndte med Kong Dan, og saa kom
alle hans Efterfølgere, saaledes som man sér dem paa
Titelkobberet til Hvidtfeldts Krønike? Ja Ligheden med
dette Kobberstik var saa stor, at man kunde fristes til at
tro, at det var den egentlige Original.Men
saa lang
denne Række var, saa var den dog langt fra at være
»fuldstændig«.
De mange
Huller, der fandtes, maatte da,
efter Vedel-Simonsens Mening, udfyldes ved Copier. Alle
rede flere Aar tidligere finde vi Spor af en
saadan Tanke.
I Aaret 1813 overdrog man en Maler vedNavn Hagelberg
at copiere to Portræter i samme Størrelse, det ene efter