181 / 581
174
paa, at han denne Gang ikke blot havde rejst for selv at
høste Kundskab og Erfaring, men i offentligt Ærinde, for
at værne om sit Fædrelands Skatte, saa blev ban endnu
mere beklemt. Han var i dette Punkt saa undselig som
en ung Pige, der første Gang elsker; ban vovede næppe
at tilstaa sig selv, at han havde gjort Nytte, og han fryg
tede mere for at hans Gjerning skulde blive vurderet for
højt end for lavt. Han havde nemlig allerede modtaget
de mest talende Beviser paa hvor fornøjet man var med
Udbyttet af hans Pejse. Fra Kiel havde han tilsendt
Conferentsraad Collin en udførlig Beretning om hvad han
indtil den Tid (8de August) havde sét. Den var udar
bejdet med stor Omhu, og viste unægtelig en Mand, som
baade kunde og vilde gaa til Bunds i sine Undersøgelser.
Høyen havde vist Professor Flor den, og denne havde op
fordret ham til at lade den trykke. Professor Clausen tog
den med til Ivjøbenhavn, og efterat den var kommet Col
lin til Hænde, modtog Høyen under sit Ophold i Slesvig
et Brev fra ham, der begynder saaledes:
»Kjære Professor!
I et Slags Forlegenhed er jeg virkelig ved at — jeg
vil ikke sige besvare, men — skrive Dem til efter at have
faaet et saa langt og interessant Brev. Jeg har læst det
med megen Interesse, og med det Ønske, at De maatte
faa Lejlighed til at gjennemstreife Landet i alle Retninger:
men at udtale mig om de enkelte mærkelige Gjenstande
det indeholder, dertil har jeg ikke Sagkundskab. Mundtlig
vil der blive Anledning til at omtale Et og Andet og ud-
førligen belæres af Dem. Jeg har ladet Justitsraad Bræ
strup og Cancelliraad Thomsen læse det, og ansér det i