176 / 581
169
Livet. Naturen frembød al den Skjønhed, man kunde
ønske; men i Menneskelivet fandtes ikke den samme
fordringsløse Sandhed og Fred. Han var bange for den
alt for store Aandrighed, der »ligesom en piquant tillavet Eet
Mad, naar man stedse skulde nyde den samme, baade vilde
fordærve Maven og gjøre En uretfærdig imod ethvert
andet Bord.«
Fra Kiel gjorde Høyen en Udflugt til G e t t o r f i det
Slesvigske, hvis Kirke saavel i sine ejendommelige Kampe
stensmure med sære indhugne Tegn, som i sit Inventarium
frembød adskilligt Interessant. — I Bor de sho lms Kirke
fandt han interessante Rester af en kasseret Altertavle.
Malerierne vare rent ødelagte, og paa de udskaarne Figurer
var ogsaa Farven og Forgyldningen dels afslidt, dels for
sætlig afskrabet, men det røbede sig dog endnu som et af
de bedre Billedskjærerarbejder fra det 16de Aarhundredes
Begyndelse. Især udmærkede sig en Augustinus, som man
i sin Tid havde rost som det skjonneste Billede, der exi-
sterede af denne Helgen. Høyen tvivlede ikke paa, at det
var et ægte Arbejde af Bruggemann. Man véd jo, at
denne Konstner arbejdede for Bordesholm, og at hans store
Altertavle, som nu er i Slesvig, oprindelig havde sin Plads
i denne By. I samme Kirke fandt han ogsaa Gravmælet
over Frederik I og hans Gemalinde Anna af Brandenburg,
et ret dygtigt og net behandlet tysk Broncestøbarbejde.
Over Neumi i ns t e r , hvor han ventedes af gode
Venner, Justitsraad og Amtsskriver Kellermann og Hustru,
Professor Jens Møllers Svigerforældre, gik han til Kel
li nghus en for at se en gammel Døbefont, og saa til
Rendsborg. Paa Veien besøgte han Eeventlov Criminils