168
Elfenbensarbeider fra det 17de Aarhundrede, der vilde være
velkomne Prydelser i ethvert Museum. De Kieler Damer
vare henrykte over dem, og dvælede med stor Interesse ved
de antike Myther, der vare fremstillede der; især beundrede
de de yndige Amoriner.
Hele fire Uger maatte Høyen tilbringe i Kiel, dels med
Undersøgelse af Monumenterne, dels med Bearbeidelse af det
allerede Indsamlede; men Opholdet var ham ingenlunde
ubehageligt. Han havde ved Universitetet Landsmænd og
Venner i Professorerne Pau l sen og Fl or, og Forholdet
mellem dem og deres tyske Colleger var dengang endnu
ikke spændt, men de omgikkes ganske venskabeligt. Det
var netop i Sommerferietiden (Juli og August), og
Kiel, der laa paa den slagne Landevei fra Danmark til
Udlandet, blev besøgt af mange Danske paa Ud- og Hjem
rejsen. Blandt disse var Professor theol. H. N. Clausen og
Dr. Fr. Lange, Høyens Ven og Medlærer ved Borgerdydsko
len , hvem han faa Maaneder tidligere havde sét fortvivlet
over en begyndende Blindhed. Han havde nu i Udlandet
søgt Hjælp imod Sygdommen. Han var desværre ikke
helbredet, men han var rolig og fattet; skulde det end
aldrig blive bedre, var han dog glad over, at han ikke var
blind, men kun i høj Grad nærsynet, og at der endnu
var Meget, han kunde bruge sine -Øjne til, om han end
mest maatte lade læse for sig de Bøger, han vilde gjøre
sig bekjendt med. Skjøndt Høyen saaledes befandt sig ret
vel i Kiel*), forekom det ham dog, at denne Stad ikke
kunde være noget behageligt Sted at opslaa sin Bolig for
;
\
*) Sammenlign det i 2den Afdeling trykte Brev fra Ilte August
1829.




