165
de fornemme Bestillere.«
Dette herlige Billede havde
allerede lidt en Del — midt over Stykket gik en Stribe,
hvor Farverne begyndte at skalle af — og det var ophængt
saa slet som muligt, nemlig midt i Riddersalen paa Væggen
ligeoverfor Vinduerne. Hvor onskede Hoyen inderligt, at
dette Stykke maatte kunne komme i dansk Besiddelse!
Han tilføjede for sig selv det ønske, at det maatte komme
til Kjobenhavn; thi ellers kunde det godt gaa til Grunde
alligevel; derpaa fik han strax et mærkeligt Exempel at
se i Ploen.
Pi øens Sl ot kunde næsten kun kaldes saaledes til
Erindring om hvad det havde været. Nu var en stor Del
af det udparcelleret til Bolig for forskjellige Familier.
Amtmanden havde sit Kontor der; Riddersalen var Mun
deringskammer, og Slotskapellet udlejedes til Fiskere som
Opbevaringssted for deres Garn. I forskjellige Værelser og
Forsale hang der over 20 Malerier, for Størstedelen Por
træter i Legemsstørrelse af fyrstelige Personer, der hørte
til eller stod i Forbindelse med det Gottorpske Hus. Flere
af dem vare stærkt mishandlede, overstænkede med Kalk
o. s. v.; blev de, hvor de var, vilde de om faa Aar være
fuldstændig tilintetgjorte. Konsten vilde maaske ikke lide
noget betydeligt Tab derved, men desto større vilde Tabet
være for Historien.
El ter en Udflugt til Ne hin ten ved Pløenersøen, hvor
en Hofjægermester v. Cronstern havde samlet et lille
Privat-Galleri, gik Høyen til Pr e e t z . Her fandt han den
gothiske Klosterkirke vel vedligeholdt. Ogsaa Korsgangen
stod endnu, men Refectoriet, Cellerne o. s. v. havde under-
gaaet betydelige Forandringer, og Bibliotheket, der indeholdt
interessante Levninger fra den katholske Tid, var skamme




