173 / 581
166
lig forsømt. — I den saakaldte Fleckenkirche var der op
sat en ny Altertavle af Professor Lund, Christus i Gethse-
mane *). Det gamle katholske Alter maatte selvfølgelig
vige Pladsen; men hvad der ikke var tilbørligt, var den
Behandling, det havde faaet. Man havde skilt det ad og
henkastet Stykkerne dels i et Pulterkammer mellem andet
Skramleri, dels paa et Loft, hvor det regnede ned, saa
at Høyen kun med stor Vanskelighed kunde faa dem
samlede. Det var egentlig to Altertavler, en mindre oven-
paa en større. Begge vare de udvendig malede, indvendig
udskaarne. Den store var den ældste, og havde fra først
af været bestemt til at være den eneste; den kunde i intet
Tilfælde være yngre end det 15de Aarhundredes sidste
Halvdel. De lange Rækker af Helgenfigurer, smukt og
udtryksfuldt udskaarne, malede og forgyldte med en sjælden
Pragt, vare højst charakteristiske. Den mindre, med Kon
gernes Tilbedelse, var et smukt udskaaret Arbejde, som
vel kunde fortjene en Plads i et Museum. Men her var
disse Stykker kun til Besvær, og »Verbitteren«, Grev Ahle-
feldt, ytrede, at det vilde være ham meget kjært, om man
vilde hente dem bort fra Kirken. Høyen havde ingen
Fuldmagt i denne Henseende; men han meddelte det i sin
Indberetning, og stræbte at faa Folk paa Stedet til at
love ham, at dette mærkelige Minde ikke skulde blive øde
lagt eller solgt. Det lykkedes næste Aar at faa dem til
Kjøbenhavn, hvor de nu indtage en anselig Plads i den
middelalderlige Afdeling af Museet for nordiske Oldsager.
I Ki e l var der Meget, der gjorde Krav paa hans Op-
* ) Dette Billede er omtalt i Kritiken over Kunstudstillingen 1828,
Høyens samlede Skrifter I, S. 55.