171 / 581
164
skjæftigede det. Kroppens og Benenes Holdning er lige saa
rolig; den venstre Haand fører en Pistol foruden Tømmen;
den højre Arm derimod, som holder den halvt sænkede
Klinge, er i en noget bøjet Stilling. Horizonten er taget
meget lavt. Gallopperende Ryttere (højst underordnet
behandlede, selv med Hensyn til Størrelsen), ile hen til
en Fæstning, som bestormes, og hvorfra tykke Røgskyer
hvirvles i Vejret og danne ligesom en Folie bag Kongens
Figur, som derved fremhæves desto kraftigere. Denne An
tydning af den larmende, dødbringende Kamp i Modsæt
ning til det Prægnante i Kongens Stilling — thi at den
tilsyneladende Ro i et Nu kan forvandles til den frygte
ligste Bevægelighed, det siger det luende -Øje, den halvt
bevægede Arm os — denne Contrast altsaa, der hvert
øjeblik synes at blive ophævet, gjør en overordentlig Virk
ning. Jeg har aldrig sét Noget, som paa en alvorligere
Maade mindede mig om, hvad det vilde sige at se Døden
under -Øje, og jeg synes, at for Christian IV som Kriger
og Helt kunde intet Motiv vælges, som skjønnere og bedre
formaaede at udtrykke den Ridderaand, der saa ofte gjen-
nemglødede ham. Dette Arbeide er næppe udført mange
Aar efter at Konstneren kom til Danmark (1628), i ethvert
Tilfælde før 1640. Jo mere jeg betragtede det, desto mere
syntes jeg at blive mindet om den venezianske Skoles Co-
lorit, saaledes som man sér den i Tintorets bedste Ar
bejder, og Udførelsen har, uagtet al sin Kjækhed, en Deli-
catesse i Ansigtet, en Omhyggelighed i det Hele taget,
som det vel næppe var muligt for Carl v. Mander at be
holde længe, da han idelig og idelig blev brugt som Por
trætmaler, og som Portrætmaler i det Store, hvor det vel
ofte var ligesaa vigtigt, hurtigen, som godt at tilfredsstille