481 / 581
66
at De netop havde det, der behøvedes til en saadan Frem
stilling, saa tænkte jeg nærmest paa Dem ved dette Æmne,
som desuden godt passer sig for et Maleri af ikke stort Om
fang, og om et saadant var der ogsaa Tale. I den »forlorne
Søn« maa denne aabenbart spille Hovedrollen; det sønderknu
sende og dog tillidsfulde i Angeren er det, som især gjør
Fordring paa Konstnerens Opmærksomhed, naar han vil behandle
denne Gienstand, uden at derfor den kiærlige overbærende
Fader kommer til at spille altfor passiv en Rolle.
Dog, De
er Konstner, og Deres Opfatning bør være fri og Dem selv til
hørende; de ovenstaaende Bemærkninger skulle blot tiene til
at antyde de Grunde, som bragte mig til giøre bemeldte Fo r
slag.
Levvel kjære Yen; lad mig gjennem min Kone vide,
naar De reiser. H ils Købke mange Gange fra mig.
Deres N. Høyen.
, 2.
Fra M a r s t r a n d .
Rom den 2den Februar 1638.
Deels for at opfylde et gammelt Løfte til Dem, kjære
Professor Høyen, og deels for at forskaffe mig et Brev fra Dem,
hvori vor saa længe afbrudte Underholdning om Kunsten kunde
blive fornyet, skriver jeg endelig herfra Rom. A t jeg ikke for
længe siden har gjort det, er fordi jeg først nu, efter et læn
gere Ophold her, føler mig istand til, i det mindste noget bedre
end i Begyndelsen, at tale om en Sag, som jeg gjerne ønskede
maatte være Gjenstanden for mit Brev til Dem , hvis Interesse
for Kunsten og for mig jeg er forvisset om.
A lle disse sæd
vanlige Breve imellem Hjemmet og mig ere naturligviis kun
Hverdags- og Familieanliggender, Reiseeventyr etc., og dem er
jeg kjed af; jeg vilde saa gjerne have noget af en anden
Slags; jeg henvender mig derfor til Dem uden at nødsages til
at omtale alle de rige Kilder for Kunstneren, som dette Sted
frembyder, da De for godt kjender dem.
Men derimod med