479 / 581
I I I .
B r e w e x l i n g m e d V e n n e r n e ,
i.
T il M a r s tra n d .
i
Amsterdam den 5te Juli 1836.
D e har gjort mig en sand Fornøielse med de Linier som De
har tilskrevet mig, og gjerne vilde jeg sende Dem et længere
Brev, som maaskee ei vilde være Dem aldeles ninteressant, da
jeg har seet grumme meget nyt, og Livet her har bevaret
mange Eiendommeligheder; men Tid og Omstændigheder tillade
mig det ikke, og saaledes maa jeg indskrænke mig til blot at
besvare Deres Spørgsmaal. — Jeg glæder mig over den Varme,
hvormed De omtaler Æmnet: den forlorne Søn, og kan ikke
andet end raade Dem til at vælge dette Æmne til Deres B e
handling. Det er, som De bemærker, et ægte christeligt Sujet
og det, at Christi Figur ei findes derpaa, er ingen Hindring-
for at det ei skulde kunne blive et værdigt Maleri paa et Alter'
Paa de ældste christelige Monumenter linde vi netop tidt Frem
stilling af Parablerne; Altermalerier fra den skjønneste Periode
indeholde ofte Fremstillinger af Apostlernes L iv ; kort sagt:
Frelserens Personlighed er ikke og har aldrig været et aldeles
uundværligt Reqvisit for et kirkeligt Maleri.
Beholder derfor
dette Æmne Interesse for Dem, saa tag det kun ganske roligt,
men tag det med Varme, og har De begyndt derpaa, saa udfør
det med Raskhed og Udholdenhed.
De kan tro m ig , er en
Composition først rykket saa langt frem, at man har den