480 / 581
65
optegnet paa Lærredet, saa bør den ei være længer i Arbeide,
end de techniske Fordele tillader det.
Det er kun forinden
den kommer paa Lærredet, at Konstneren
og Compositionen
have godt af at gjennemarbeide hinanden saa meget som mu
ligt. Jeg har ei havt Leilighed til at see mange Tegninger
her, men jeg har glædet mig over enkelte tegnede Studier af
Berghem, Bega og andre, hvor jeg atter saae Beviis for den
Omhyggelighed, hvormed selv disse »Genre og Dyrmalere« have
overveiet enhver Bevægelse, som ret
harhavtInteresse for
dem. Jeg har paa samme Tid seet her begyndte Arbeider af
en talentfuld Konstner, hvor Virkning og Anordningen i det
Hele var heldig i hans Farvesbizze og heldig i hans Maleri,
men hvor Detaillerne skadede meget,
fordi det skortede dem
paa Rigtighed, og paa k la r le v e n d e Følelse.
Men denne
har De, kjære Ven, og De vil sagtens tilgive mig, der kun er
en tør Theoretiker, at jeg igien kommer med min gamle Vise,
at en Coinposition kan aldrig komme til at lide ved ret at være
giennemgaaet i Tegninger og i de enkelte Studier; at Farve-
skizzen i de fleste Tilfælde kun er et daarligt Surrogat, naar
den ei er baseret paa grundige Forstudier; at den i Hoved
sagen kun kan tiene til Anordningen af Lys og Skyggemasserne,
og at Udførelsen paa Lærredet gaaer engang saa livlig og
rask fra Haanden, naar man er paa det Rene med hvad man
vil gjøre. — Hvad »den g o d e H y rd e « angaaer, saa danner
denne Parabel en Modsætning eller i alt Fald et Sidestykke til
den om den forlorne Søn.
Den gode Hyrde viser den utræt
tede kjærlige, vemodige Søgen efter det forvildede D yr, eller
den glade Gienfindelse af det.
I Characteren af den sig selv
opoffrende, den inderligt, uegennyttigt elskende Mand ligger
d e t, som skal gjøre dette Æinne interessant. Netop for desto
stærkere at fremhæve Hyrdens Characteer, staaer det passive
Dyr i Modsætning til ham.
Da det altsaa gjaldt
0111
at
fremstille dyb, alvorlig Følelse i Forbindelse med det idylliske
Hyrdeliv, og jeg troede at have bemærket i Deres Arbeider,
5