477 / 581
62
Endnu smukkere var Haven paa Børglum , og det betydeligste og
behageligste Anlæget ved Birkelse, som skyldes den gamle F ru
Skeel.
Men ogsaa Naturen har givet mig et Par smukke N y
delser.
En Aae løber forbi Sæbygaard, og langs med dens
høye, steile, krumme Bredder, gaaer den friskeste yndigste Skov
med E g , Bøg etc. lige til Sæby.
H ist og her i Skoven ere
smaae aabne Plainer, og der har Ejeren saaet, da her ere faae,
saa godt som ingen Dyr. E t yndigere Syn, en mere tillokkende
Spadseregang har jeg aldrig gjort end gjennem denne Skov,
naar Talen er om at vandre langs ad en susende Aae under
frodige skyggefulde Træer, og ende ved en aaben afvexlende
Udsigt over en lille B y med røde Tage, med en snoende Aae
og med det dunkle Hav. — Andengang blev jeg behagelig over
rasket da jeg kjørte ind over Veilen til øland og passerede
igjennem den smukke Skov af E g og Bøg.
Den er ei stor
(600 Tønder Land) men den ligger saa allerkjæreste, og naar
m n kommer ud fra den, saa viser Landet sig saa vidt mød
fjerne blaae Bølgelinier.
Y il Du tænke Dig Yensyssel rigtig,
saa maae Du forestille Dig, at Landet hæver sig fra Øst og
fra Vest og danner den høye Flade i Midten. Mod Vesten de
golde Sandklitter og den øde Strandbred; mod ø s t høye
steile Banker, der gaae over i runde, langstrakte Bakker, og
nede langs med Havet en lille smal ret frugtbar Strimmel,
med smaae A g r e , og ved‘ hvert Huus opstillede Stænger,
hvorpaa Flynderne hænge i Vinden.
Men hiin runde lang
strakte Bakke, der mellem Hjørring og Frederikshavn dan
ner en Brede af et Par M ile , er et melancholsk Landstrøg.
Det er ei øde og reent goldt som Heden ved Holstebroe; nei
Du seer allevegne hist og her et Huus, en Gaard, i Dybden en
Vandmølle og paa Høyderne en Vindmølle.
Overalt afbryde
ogsaa Marker Hedejorden, men de see saa fattige ud.
Vejen
gaaer saa bølgeformig og krum; Bakkernes Toppe stedse skal
dede eller brune; og dybt nede mellem sønderrevne Bredder