49 / 581
42
Bedstefaders Venlighed saa lian ned paa sin lille Dattersen,
der lænet imod hans Knæ saa op paa ham med sit muntre
barnlige Ansigt.« (Det var den senere Landskabsmaler
Graf). Saa talrige Grafs Billeder var, rebede de dog ingen
lunde en ilende Haand; Trohjertighed og Liv var Hoved
træk i hans Malerier. »Sammenligner jeg ham med Juel«
siger Heyen, »saa troer jeg, at begge Konstnere staa lige
højt og ned lige stor Agtelse i levende Live; begges
Hovedmaal var, ærlig og tro at gjengive hvad de fandt i
Naturen; begge stemme ogsaa overens i deres Lyst til
Landskabsmaleri; men, hvad det Praktiske angaar, danne
de modsatte Poler. Hele Grafs Colorit grunder sig lige
saa stærkt paa den positive, som Juels paa den negative
Farveside; Graf er stedse brun og redagtig i sine Skygge
partier, Juel ynder mere det Blaalige i samme. Graf
maler stedse med dristig, kraftig Pensel, Juel mere nøj
agtigt og udførligt. Overhovedet synes det som om Graf
mere udelukkende stræbte at fremstille det Aandige, saa-
ledes som det aabenbarede sig for ham, Juel derimod fore
trak den størst mulige (udvortes) Sandhed«. Christian
Leberecht Vogel, født i Dresden 1758, død 1816, havde
lært hos Schenau (en Elev af Sylvestre og Efterligner af
Greuze), men fulgte væsenlig sin egen Natur, og den
Ærlighed, der fremlyser af hans Billeder, var et mærkvær
digt Fænomen i hans Tidsalder. »Den barnlige Natur«,
siger Høyen, »har især interesseret ham. Jeg har sét en
hel Bække Barnehoveder tegnede med Crayon, og jeg
maatte beundre den virkelige Individualitet, hvormed de
vare fremstillede; det var ægte Barneansigter, hvor God
modighed, barnlig Blødhed, Trods, Vittighed herlig af-
vexlede. Af Oliemalerier har jeg sét følgende: en Dreng,