44
»Med ham«, siger Høyen, »har jeg havt mangen en inter
essant Samtale og tilbragt mangen en herlig Aften. Selv
en udmærket Konstner, har han tillige udbredt Læsning,
véd at finde det virkelig Gode og Fortræffelige, hvor det
er, og er alsidig og billig i sine Ytringer over Konstnere
og Konstværker. Af hans Portræter har jeg sét to, der
vare malede for hans italienske Eejse (hans Fader ogModer),
og to malede i det sidste Aar. De to første, hvor man
endnu sér Spor af Faderens Skole, ere udforte med ovet
Pensel, med brede, saftfulde Strøg, kort sagt, det er for
træffelige Portræter i samme Stil som alle gode Portræter
fra Slutningen af det forrige og Begyndelsen af dette Aar-
hundrede; de to sidste hore til de skjonneste Portræter
jeg i mit Liv har sét. Behandlingen er ganske anderledes;
der er en Udførlighed, en Sandhed i de mindste Details,
en Ynde i Farvebehandiingen, og Alt dette sammensmeltet
til et Hele, som minder mig om Ambergers herlige Por
træt i Berlin, og om det skjonne Fruentimmerhoved af
Porbus i Wests Samling;*) og dog ere Yogels Portræter
anderledes behandlede; en sydlig Mildhed har i dem for
enet sig med den nederlandske Grundighed og Sandhed.«
Af hans Staffeli-Billeder fremhæves Mariæ Bebudelse, ikke
uden Mangler i Luftperspectivet; »men den skjonne Engel,
i hvis Ansigt Glæden over det Budskab, han bringer,
sødt udbreder sig over den ædle, ungdommelige Form,
det smilende sydlige Landskab i Baggrunden, og Maria, i
hvis Ansigt og Stilling den reneste Ydmyghed er blandet
med en stille Grublen over den hende endnu ubegribelige,
og dog saa herlige Forjættelse, ere mesterlig tænkte og
*) Ku i det kongelige Billedgalleri Nr. 363.




