56 / 581
49
Dahl var altfor vel bekjendt her hjemme til at Høyen
skulde behøve at opholde sig ved at skildre ham. Han
bemærker kun, at han lever vel og uafladelig er sysselsat
med Arbejder, der gaa til al'e Verdens Kanter. Høyen
fandt, som han siger, en ægte Landsmand i Dahl. Denne
gjorde ham ikke blot bekjendt med andre Konstnere, men
havde selv en væsentlig Del i Høyens Udvikling. Han gav
ham Undervisning i Maling; thi Høyen ønskede at er
hverve sig en selvstændig, og ikke blot theoretisk, men
ogsaa praktisk Kundskab til Colorit og Farveanlægning.
Paa Bibliotheket samlede han Alt hvad der kunde bidrage
til at oplyse Farvelæren; han forfattede et Schema over de
Gamles Benævnelser paa Farverne, og syslede allerede den
gang med Malerkonstens Historie i Oldtiden. Med Studieinc
gik Livet Haand i Haand. Det fine Øje for Farvespil ogFarve-
virkning, som han af Naturen havde, er under hans Ophold i
Dresden blevet udviklet, ikke mindst ved Synet af den nye,
mangfoldige Natur. Det var rigtignokVintertid, ogMange ville
maaske tro, at Dresdens skjønne Omgivelser, eller i alt
Fald det Sachsiske Schweiz havde været lukket for ham.
Det var ikke saa. Den 27de Oktober gjorde han en Tour
til Bastey. Et Skybrud havde nylig raset i disse Egne.
Store Graner laa omkastede imellem hinanden med Koden
i Vejret; uhyre Stene laa henslængte oven paa hinanden,
saa at man møjsommelig maatte klattre frem der, hvor der
før var en ordentlig Vej for Brændevognen. Men han glemte
al Møje, naar han saa i Vejret, hvorledes de spirdannede
Klipper funklede i Solskin, medens Tusmørket rugede over
Dybet, og naar han naaede en Top, som Borsberg ved
Pillnitz, og saa milelange Gran- og Fyrreskove ligge som
Kornagre for sine Fødder, følte han sig henrykt. — Og
4