59 / 581
52
lier klart og tydelig fremstillet. »Carus er«, tilføjer lian,
»ikke alene Lærd, ikke alene aandrig Tænker og Skuer af
Konst; han er selv Maler, ikke pretensios Dilettant, men
dygtig Landskabsmaler. At lian i det Praktiske maa staa
tilbage for Konstneren ex professo, det er naturligt; i Idé
rigdom og Composition behøver ban ikke at vige.« Som
et Exempel nævner Høyen hans nyeste Arbejder, 4 Styk
ker forestillende de 4 Elementer: 1) Luften: blaa Himmel
med lette, spredte Skymasser, midt imellem disse en Ørn,
der kraftig hæver sig i Vejret, Hovedet vendt imod Solen.
2) Ilden: Basaltmasser omgivne af tykke Skyer, oplyste af
Lynstraaler. 3) Vandet: mellem skummende Bolger en
svommende Delfin; en Regnbue spændt over de dunkle
Skyer ; 4) Jorden: frodig Eng; i Baggrunden blaanende
Bjerge; midt i Forgrunden prunker en Lilie; i Græsset
snor sig en Slange.
Endnu mere Glæde havde Høyen af Digteren Ludvig
Tieck, der igjennem hyppige Indbydelser viste, at han satte
Pris paa den unge Danske. Høyen besøgte ham snart ene
i
hans Studerestue emMiddagen mellem 12 og 1, snart om
Aftenen i Selskab med hans vakre Hustru og hans to
Døtre, af hvilke den ene, Dorothea, omtales som en nyde
lig og særdeles dannet Dame; og til dem sluttede sig da
ofte Grevinde Finkenstein, hos hvem de boede, ogsaa en
fint dannet Dame, og undertiden mange Andre. Tieck
plagedes af heftige Gigtsmerter; Sygdommen sammen
knugede hans Legeme, men han var altid rolig, og ofte
munter, saa Ingen anede, hvad han led. De Portræter af
ham, man hidtil havde sét i Danmark, vare uheldige. »Nej«
siger Høyen, »tænk Eder et Par milde, og dog gjennem-
trængende øjne, en bøjet, fint dannet Næse, spirituelle,